Byggebrevkasse
? Hej Poul Erik
Vi står nu med en grund, og vil meget gerne bygge et hus (drømmehuset), hvor vi selv står for byggeriet, dvs. murermester, materialerne, osv. fremfor at give projektet til et typehusfirma.
Vi har søgt med lys og lygte, men det er ikke så let at finde information, som ikke omhandler det, at man har givet en kontrakt til et typehusfirma.
Alle nøjes med at sige, at det er nemmere at bruge et typehusfirma, men ingen fortæller os hvorfor.
Kan du fortælle os om, hvordan man griber den slags an?
Og hvorfor er det nemmere at få et typehusfirma til at bygge?
Familien Knudsen
! Hej
Det er en stor mundfuld at gå i gang med at bygge sit eget hus, hvor I selv står for at styring af håndværkere.
Jeg kan forstå, at det kan være fristende at stå for det hele selv, idet man også kan tro, at man kan gøre det meget billigere på den måde ? det kan man måske også ? men det betyder også, at man skal have meget stor viden omkring alle faser i byggeriet, og ikke mindst at man fysisk skal være på byggepladsen hele tiden, for at rede alle tråde ud. Og det er der jo ikke mange, der har mulighed for.
Vi ser i kraft af vores arbejde jo ofte de tilfælde, hvor selvbyggere kommer galt af sted, fordi de selv har stået for det uden at have den nødvendige viden og erfaring, og hvor vi så bliver sat ind for at forsøge at redde stumperne. Men det kan være uhyggeligt svært, fordi der er så meget der afhænger af de oprindelige aftaler, der er indgået.
Der er ikke nogen helt entydig løsning på hvordan man griber det an at bygge sit eget hus, og der er ikke nogen facitliste ? det kommer i hvert tilfælde an på, hvad man vil, hvilke praktiske løsninger man vælger, hvilken bygge- altså entreringsform, der vælges og endelig hvordan økonomien er.
Jeg kan derfor meget varmt anbefale jer til at søge rådgivning ved en arkitekt eller bygningssagkyndig, for sammen med ham at finde den rigtige løsning for jer.
Det er muligt evt. at finde en mellemløsning, hvor I selv tager jer af de ting, som I ved noget om og overlader resten til arkitekten eller den bygningssagkyndige.
Det, at alle nævner typehusfirmaet, er jo fordi de står for det hele ? fordi det er den ?nemmeste? måde man kan få lavet sit hus på.
Og det betyder ikke, at det hermed er en dårlig løsning. De gamle fordomme om at man kun kan få et typehusfirma til at bygge de huse, de har vist i ?kataloget? holder ikke længere.
Hvis I har en idé om, hvordan jeres hus skal se ud, kan I få de fleste typehusfirmaer til at bygge det.
Firmaet vil så sørge for alt fra tegninger til færdigt hus, hvor de samtidig garanterer for pris, tid og kvalitet.
Og vælger I den løsning, er det kun op til jer at foretage alle de nødvendige valg af materialer og løsninger, hvad der i sig selv er en stor opgave.
Jeg håber, det var svar nok, ellers er I velkommen tilbage.
Poul Erik Marcussen
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
5