Rådgiver: Rigtig meget at hente

Poul Erik Marcussen: Især mange ældre huse på landet trænger til en renovering, der kan nedsætte energiforbruget. Foto: Daniel Mikkelsen
Poul Erik Marcussen: Især mange ældre huse på landet trænger til en renovering, der kan nedsætte energiforbruget. Foto: Daniel Mikkelsen

Avisannonce

Annonce

Annonce

ENERGIRENOVERING: Mange huse trænger alvorligt

AALBORG: Trods mere end 35 år med snak om at spare på energien, så trænger mange huse stadig til varme hænder:

- Især når man kommer ud, hvor huspriserne er lave, så kan mange boliger spare rigtig mange penge på varmeregningen. Folk synes ikke, at en stor investering har kunnet svare sig, siger Poul Erik Marcussen.

Som energikonsulent besøger han boliger, der står over for salg, for at sørge for den energimærkning, en sælger skal få udfærdiget. Men interessen for så også at gøre noget kan ofte være svær at få øje på:

- Køberne bruger som regel hellere de penge, de har til rådighed, på nyt køkken og badeværelse og måske nyt tag. Ting, de kan vise frem, mener Poul Erik Marcussen.

Han hilser forslaget om at lade energiselskaber udlåne penge til renoveringer velkomment:

- Det lyder som en rigtig god ide. Folk kan få forbedret deres hus uden at skulle af med flere penge, og når lånet er betalt, har de et mere moderne hus. der også vil være lettere at sælge.

Poul Erik Marcussen foreslår meget gerne et jordvarmeanlæg til huse udenfor områder med fjernvarme:

- Det anbefaler vi altid i den slags tilfælde. Til et almindeligt hus på 150 kvadratmeter koster det typisk 130.000 kroner, men til gengæld falder den årlige udgift fra måske 25.000 kroner til 5.000 kroner. Så er pengene jo tjent ind langt hurtigere end 10 år.

Også et nyt oliefyr kan hurtigt svare sig. Det koster måske 50-60.000 kroner fuldt monteret; og en besparelse på op imod 10.000 kroner om året er ikke usædvanlig.

- Men i begge tilfælde kan det ikke stå alene. Man skal sørge for at isolere huset, for hvis det stadig er pivende utæt, så skal varmepumpen i jordvarmeanlægget jo køre hele tiden, understreger Poul Erik Marcussen.

Isolering kan både handle om hulmure, ekstra isolering på loftet og supplerende isolering ind- eller udvendigt af ydermure.

- I huse med udnyttet første sal kniber det ofte ved skunken. Den skal både være isoleret i bunden og på siden, ligesom skråvægge på første sal skal - og de steder finder vi tit huse, der trænger, siger Poul Erik Marcussen.

Udover at spare penge har bedre isolering en anden fordel, som han ofte fremhæver:

- Husene bliver mere komfortable at bo i, når det ikke trækker fra vægge, gulve eller lofter.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 5

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere