Sadolins farve-designere er i XL Byg i aften
LØGSTØR: I forbindelse med det Let"s Colour-projektet i Løgstør hvor husene i Bredgade skal farvelægges, så afsløres det i aften, hvordan Bredgade-husenes nye farver bliver.
Sadolins farve-designere har været i Bredgade flere gange den seneste tid, og nu er de klar til at afsløre Bredgades nye farver. Det finder sted i XL Byg i Løgstør i aften.
Alle interesserede er velkommen til at overvære afsløringen, der finder sted samtidig med at byggemarkedet holder handelsaften.
Beboere og ejere af husene i Bredgade er særligt inviteret til denne aften og de to efterfølgende dage.
Det er nemlig også startskuddet til de endelige aftaler med husejerne.
Sadolins teknikere har op til arrangementet i aften kigget på hvert enkelt hus og vurderet, hvad der kræves før huset er klar til at blive malet.
På baggrund af en tilstandsrapport om hvert enkelt hus mødes personer fra Branding Løgstør og Bredgade-initiativgruppen med de enkelte husejere. Sammen skal de gennemgå, hvad der skal ske i de nærmeste uger.
Møderne mellem de to parter finder sted torsdag aften, fredag over det meste af dagen og lørdag formiddag. I løbet af de tre dage for- ventes det at man kan komme igennem cirka 100 møder, idet der er omkring 100 husejere, som har meldt positivt ud, at de gerne vil deltage.
Mødelokalet i XL Byg vil derfor fungere som konsultationsrum, hvor lodsejerne kan booke tid. De enkelte møder forventes at vare ca. 15 minutter.
Klargøring af husene finder sted i løbet af de næste ni uger.
række frivillige til at hjælpe med at male og andre praktiske gøremål, når selve eventen skal løbe af stablen i byfestugen fra 14. til den 17. juni.
Der kommer et antal personer fra Sadolin, der sammen med Bredgades beboere og andre frivillige skal forstå malingen.
Der vil være stor aktivitet hele ugen. Der planlægges blandt andet fælles spisning og forskellige andre aktiviteter.
Branding Løgstør håber, at så mange som muligt vil melde sig som frivillige. Der vil ligge lister klar torsdag aften i XL Byg, hvor man kan skrive sig på som frivillig.
Ud over at være frivillig til selve eventen vil Branding Løgstør gerne om der er nogle få frivillige mere, der vil deltage i planlægningsarbejdet.
Interesserede kan henvende sig til Leif Myrup.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
5