En kvinde i kemoterapi mister mere end håret. Reprotage fra parykforening i Aalborg

- Hvis jeg kan undgå at miste mit hår, må de gerne tage mit bryst. Jeg føler mig så klædt af.

Sådan siger en kvinde siddende på den yderste række, mens flere andre omkring hende nikker forstående. De 15 kræftramte kvinder er samlet til et forkælelsesarrangement hos parykforretningen Toftild Alternativ Hår i Aalborg, og de snakker om, hvad det det mest overvældende ved kræftsygdom er.

- Når håret ryger, kan folk også se, at man er syg, indskyder en kvinde på bagerste række.

Kvinderne er her for at få gode tips til makeup og parykker - ikke fordi de er forfængelige, eller fordi et godt udseende og et feminint udtryk gør én rask, men fordi dét at tabe sit hår efter en kemobehandling kan være en uhyggelig oplevelse for mange kvinder. Sammen med håret ryger nemlig kvindeligheden.

- Rigtig meget kvindelighed sidder i håret. Når man flirter, rører mange kvinder foreksempel ved sit hår, siger Nabila Kehlet, som er initiativtager til arrangementet.

Vil bare gerne ligne sig selv

Hvorfor hår lige er vigtigt, har Lise Toftlid, som er medejer af Toftild Alternativ Hår, et bud på:

- Hår er vigtigt i vores kultur - det er forbundet med styrke og visdom - se bare på Rapuntzel eller på Dahlia og Samson - og da man efter anden verdenskrig ville straffe tyskerkvinderne, skar man ikke hænderne af dem, men håret, siger hun.

Hår er der ikke ret meget af på den deltager, som er blevet inviteret til at få lagt en ny makeup. Hendes mørkebrune paryk ligger nemlig på disken, mens Nabila Kehlet fordeler foundation i kvindens ansigt. Undervejs fortæller Nabila Kehlet de forsamlede kvinder om sit eget sygdomsforløb - først om sygdommen alopecia, som resulterer i totalt hårtab, og bagefter om kræft - og om hvordan hun savnede forkælelsesarrangementer, som viste, hvordan, man på trods af ikke have nogen øjenvipper at vippe med, godt kan være feminin alligevel.

En af de deltagende kvinder er Helle Aakjær fra Frederikshavn. Hun har netop afsluttet kemoterapi for brystkræft og kan nikke genkendende til behovet for at se godt ud på trods af sin sygdom.

- Jeg bruger faktisk mere makeup, end jeg gjorde før. Man har det dårligt, at man bare gerne vil ligne sig selv, og overfor mine børn og min kæreste vil jeg også gerne se godt ud. Det skal ikke være sådan, at folk tænker: Det kan godt være, at hun har kræft, men helt ærlig, hun ligner noget, der er løgn, siger hun.

Hårkranse og falske vipper

Helle Aakjær er iført en mellemblond kort paryk. En morgen, efter hun begyndte kemoterapi, stod hun pludselig med en stor hårtot i hånden og de efterfølgende dage tabte hun det hele. Det sad i afløbet og dryssede ned i maden, når hun bøjede sig henover bordet.

- Det, at jeg skulle have fjernet et bryst og tabte mit hår, fyldte faktisk mere end kræften. Kvindeligheden forsvandt. Min kæreste syntes også det var svært, selvom han først har fortalt det bagefter, fortæller hun, mens kvinderne omkring hende samler sine ting.

Seancen er forbi. Kvinderne har diskuteret alt fra hårkranse under hatten, pudder til en skaldet isse og til det at glemme, hvor man har lagt sine vipper. Både med og uden paryk går kvinderne én efter én ud i livet igen.

Før hun også er ude af døren, løfter Helle Aakjær parykken og viser de spæde hår som er på vej frem. De plejede at være mørkebrune, men nu er de grå.

- Men det er jeg ligeglad med. Jeg vil bare gerne have mit rigtige hår igen, siger hun.

Print artikel

Visninger: 37