DEBAT: Borgerne i Øster Uttrup, som i aftes mødtes med politikerne, er ikke meget for at ændre ordningen

ØSTER UTTRUP: Det er to måneder siden, de planlagde mødet. Dengang anede borgerne i landsbyen Øster Uttrup i udkanten af Aalborg ikke, hvor aktuel efterlønsdebatten ville være denne mandag aften, kun tre dage efter at et flertal i Folketinget indgik forlig om en såkaldt tilbagetrækningsreform.

Men nu sidder der ca. 60 tilhørere i landsbyens hyggelige forsamlingshus med udsigt til gadekæret og venter på at høre syv folketingskandidater sige deres mening om dét og andre aktuelle spørgsmål.

Ikke fordi kandidaterne skal regne med at rokke meget ved tilhørernes ståsted. Hvor krydset skal stå på valgdagen, er lagt fast - i hvert fald hos dem, NORDJYSKE taler med.

Nærmest den lille scene, hvor politikerne er ved at finde deres pladser, sidder Jeanette Frandsen, 26 år, arbejdsløs jordemoder og socialdemokrat med hud og hår. Hun er mødt op for at høre politikernes bud på, hvordan flere kommer i job. Og overvejer at rejse sig og tale imod ændringerne i efterlønnen, som er "tåbelige at lave lige netop nu".

Det giver 82-årige Irma Sørensen, der sidder ved siden af, hende helt ret i:

- Politikerne forvalter det meste af tiden vores penge rigtig skidt. Efterlønnen er noget af det bedste, de nogen sinde har fundet på. Min afdøde mand var syg, men kunne ikke få førtidspension. Han var på efterløn, og det var vi begge glade for, siger hun og giver ikke meget for påstanden om, at samfundet ikke har råd til at bevare ordningen uændret:

- Hvis de ville, kunne de finde pengene mange andre steder. Det er urimeligt, at det altid er den arbejdede befolkning, der skal betale regningen, siger Irma Sørensen.

Ved et af de andre borde sidder 80-årige Frode Johansen. Han har kørt lastbil i mange år. I dag nyder han sin kolonihave tæt ved Øster Uttrup.

- Som 50-årig blev jeg arbejdsløs, og det var hammersvært at få et andet job. Det lykkedes heldigvis til sidst, men mange er ikke så heldige. De er nedslidte, og arbejdsgiverne vil ikke ansætte dem. Derfor skal vi beholde en efterlønsordning. Og på dét punkt er jeg helt enig med det parti, jeg har stemt på hele livet, siger han uden at røbe, hvilket parti der er tale om.

Hans tidligere kollega, 55-årige Carsten Svendsen sidder ved siden af. Han er, som han siger, "DF-mand". Var som ung socialdemokrat, støttede så i nogle år Fremskridtspartiet, vendte tilbage til Socialdemokratiet, men stemmer nu på Dansk Folkeparti uden at være medlem af partiet.

Carsten Svendsen synes, at efterløn er en god ting, men overvejer ikke at svigte sit parti på valgdagen, selv om det har sagt ja til et forlig, der ændrer ordningen radikalt:

- DF har ganske vist sagt, at de ikke ville røre efterlønnen, men de er ærlige og melder nu ud før valget, at de har været nødt til at gøre det. Det er en ordentlig måde at føre politik på, siger han.

Ikke dilettant i aften

Nu er de syv kandidater på plads på scenen. "Normalt spilles der dilettant deroppe. Det håber vi ikke, det bliver i aften," lyder det fra ordstyreren, byrådsmedlem Anna Kirsten Olesen.

Den konservative Daniel Rugholm går direkte til biddet:

- Reduktionen i efterlønnen er nødvendig. Vi har brug for pengene i statskassen. Samtidig er samfundet fundamentalt anderledes, end da ordningen blev indført: Dengang var der brug for at skubbe nogen ud fra arbejdsmarkedet for at få plads til de unge. I dag er situationen omvendt. Med reformen sikrer vi, at nogle af dem, der er friske nok, tager et par år ekstra, siger han.

Charlotte Sigurdsson (DF) følger efter og siger, at reformen "fremtidssikrer dansk økonomi og vores velfærd".

- Og så var det vigtigt for os, at reformen fik en social profil, siger hun.

Sidstnævnte kan Lisbeth Bech Poulsen (SF) ikke få øje på:

- Dem, der nu skal blive længere mod deres vilje, er dem, der ikke har råd til at stoppe tidligere. Hvor er den sociale profil i det? spørger hun.

Bjarne Laustsen (S) kritiserer forligspartierne:

- Da vi i 2006 reviderede efterlønnen, sagde vi til danskerne, at det var vigtigt, at de i god tid kunne forberede sig på ændringerne. Nu vender I det hele op og ned igen. I har blod på hænderne, siger han og peger på de formastelige.

Bjarne Laustsen er sig tydeligvis meget bevidst, at han ikke skal kritisere den radikale Marianne Jelved, der i panelet er anbragt i midten.

- Marianne har mindst ét meget fornuftigt synspunkt: Hun ønsker en ny regering, lyder rosen.

Marianne Jelved siger, at det "vist er godt, hun får ordet til slut" og lader forstå, at nu skal hun forklare, hvordan tingene hænger sammen:

- Det er noget vrøvl at tale om de nedslidte og efterløn. For man skal være arbejdsduelig for at kunne gå på efterløn. Hvis vi ikke havde efterlønnen i dag, hvem ville så opfinde den, spørger hun uden at få svar.

I Marianne Jelveds optik har VK-regeringen soldet pengene væk. Nu venter en hård øvelse, uanset hvem der har regeringsmagten.

- Men, siger hun henvendt til Bjarne Laustsen, vi har lettet vejen for jer. Nu slipper I for at gøre nogle ubehagelige ting, hvis I -- nej: når I overtager regeringsmagten.

Flæskesteg og skemaer

Da der åbnes for spørgsmål fra salen, handler de om S-SF's nyeste udspil, om bureaukrati og dokumentationskrav, om cancer, om politikerpensioner - og om ældrepleje. Det er Susanne, der spørger til sidstnævnte.

- Jeg oplever, at de ældre får en elendig service. Både på plejehjem og sygehuse, siger hun.

Birgitte Josefsen har en helt anden oplevelse:

- Når jeg kommer de steder, oplever jeg et smilende personale, der gør deres yderste. For nogle uger siden var jeg på flere plejehjem i min valgkreds og glædede mig over, at der ét sted duftede af nybagt franskbrød og et andet af flæskesteg.

Lisbeth Bech Poulsen:

- Jeg kender mange, der arbejder i ældreplejen. De har ikke tid nok til de ældre, fordi de sidder med alle deres skemaer. De borgerlige siger, at vi giver flere penge til ældreplejen. Men pengene er gået til skemaer.

Og så rækker Jeanette Frandsen, den arbejdsløse jordemoder nærmest scenen, hånden op:

- Birgitte, det er godt, du har haft nogle positive oplevelser. Da jeg ikke kan få job som jordemoder, har jeg haft vikariater mindst 10 steder i hjemmeplejen, og der har jeg altså ikke mødt så positivt et billede, fastslår hun - og siger i samme åndedrag, hvad hun har på hjerte i efterlønsdebatten:

- Vi har 60.000 unge arbejdsløse. Hvorfor lader vi ikke de ældre nyde deres otium, så de unge kan komme til?

Det har den konservative Daniel Rugholm et svar på:

- Det er rigtigt, at vi har mange unge ledige i dag. Men om nogle få år får vi brug for både dem og de ældre.

Og så røber debatten, at der trods alle uenigheder er holdninger, der forener på tværs af alle skel: Da Stine Brix, spidskandidat for Enhedslisten, har sagt sin mening om bureaukrati, får Dansk Folkepartis kandidat ordet:

- Stine har faktisk sagt meget af det, jeg ville sige, siger Charlotte Sigurdsson.

Efter den melding kommer kaffen på bordet. Med fire forskellige slags hjemmebag.

Print artikel

Visninger: 10