Peter Veggerby Pedersen har købt Q8-tank
Den har længe været en torn i øjnene på løgstørianerne - den nedlagte Q8-tank i Bredgade i Løgstør.
Men nu er der lys forude.
Løgstørianeren Peter Vegger Pedersen har nemlig via sit ejendomsselskab købt den gamle tank af benzinselskabet Q8 - og han har planer om meget snart at få gjort noget ved ejendommen.
- Jeg synes også selv, stedet ser forfærdeligt ud, så det er min plan meget hurtigt at få gjort noget for at få stedet forskønnet, siger Peter Veggerby Petersen til NORDJYSKE Medier.
I første omgang får han fjernet den gamle stål-overdækning over det tidligere tankområde, og så får bygningerne en overhaling.
Planen er at leje stedet ud efterfølgende.
- Jeg har ikke lige lagt mig fast på, hvad det kan være til - det må tiden vise. Det vigtigste for mig er, at stedet nu får en forskønnelse, og så må vi se på det andet efterfølgende, siger Peter Veggerby Petersen, der er initiativtager til Let's Colour-projektet, hvor husene i Bredgade i Løgstør skal males.
I den forbindelse bliver den gamle tankstation "base" i den periode, hvor eventen finder sted.
Erhvervsrådet i Løgstør har tidligere været ude med skarp kritik af Q8 for dårlig vedligeholdelse af den tidligere tankstation, der ligger midt i den befærdede indfaldsvej til Løgstør.
Tanken blev lukket for adskillige år siden, og Q8 har i hele salgsperioden ikke gjort noget for at vedligeholde stedet.
-
Print artikel
01. jun 2011 kl. 18:38
Per Mogensen
Læs/besvar
Nej hvorfor skulle Q8 dog vedligeholde stedet, de havde jo kun et overskud på 189,6 mio. kr i 2009/10, havde det derimod været en alm borger som havde ejet det sted skulle vesthimmerlands kommune nok kunne finde ud af at komme efter ham.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
26