Gør noget stort - tænk småt

Johnny har priklet frø fra rødel. Han passer og plejer dem, og måske skal nogle af frøene plantes i Østerild Plantage som en protest mod opførelsen af vindmøllerne, som han kalder industri i naturen.
Foto: Poul Erik Tarp
Johnny har priklet frø fra rødel. Han passer og plejer dem, og måske skal nogle af frøene plantes i Østerild Plantage som en protest mod opførelsen af vindmøllerne, som han kalder industri i naturen. Foto: Poul Erik Tarp

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

beskedent liv: Johnny Lappegrej indordner sig efter naturen, vejr og vind. Det han nu gjort i mere end 20 år

THYLEJREN: Plantagen er sprunget ud, fuglekvidder fylder den blå himmel, og lige om hjørnet på Biksens bænk sidder en mand med langt og uplejet skæg. Det er Johnny Berthelsen - eller bare Johnny Lappegrej.

Ham har jeg en aftale med!

Med stive skridt tager han fat i sin cykel og svinger med lidt besvær højrebenet hen over sadlen. En dårlig ryg sætter sit præg.

- Jeg har ikke noget baglys, og det synes beboerne jeg skal have, fordi jeg cykler så langsomt, fortæller han, mens han i slow motion træder cyklen hen til sin omkring 10 kvadratmeter store skurvogn, hvor 54-årige Johnny Lappegrej bor.

Naturens gæst

Johnny slog sig for alvor ned i Thylejren i slutningen af 1980'erne. Og har boet der uafbrudt siden. Inden da var lejren hans bopæl fra tid til anden.

- Jeg opfatter mig som gæst i naturen, selv om det er som en langtidsgæst - det må jeg sige, lyder det fra Johnny, der sidder med en hjemmerullet smøg i højre hånd og en glas økologisk grønsagssaft i den anden.

- Så må det gå lige op med sundheden, filosoferer han.

Træerne rundt om hans skurvogn får lov til at udvikle sig, som naturen har bestemt sig. Johnny har i hvert fald ikke tænkt sig at flytte rundt på naturen.

Om foråret vågner han op til fuglefløjt og egern, og i skurvognen er der en fast trafik af en svale, som seriøst overvejer at bygge rede under loftet.

- Men altså, det går jo ikke, for den vil overskide det hele, siger han, der trods alt hygger sig over sin flyvende ven.

Johnny viser naturen respekt. Den var der før ham, og derfor er han gæsten. De døde og vindfældede træer ligger urørt.

Johnny tager nogle forsigtige skridt ind i mellem træerne. Han er to gange blevet opereret på Aalborg Sygehus for diskusprolaps, og en tredje generer ham.

- Det er derfor jeg får pension, siger han og peger på et dødt træ, som spætten er flyttet ind.

- Mennesket kan godt bo i samspil med naturen, hvis det sker på naturens betingelser, og så kan vi bo sammen uden konflikter, men vi mennesker lider af storhedsvanvid...

Bord og seng

Pladsen i skurvognen er beskeden, og det er også det ord, Johnny bruger til at karakterisere selv sig, sit liv og tilværelse.

Der er lige plads til en dobbeltseng, lidt reoler, et bord med hans computer og en ganske behagelig kontorstol. På et par bøjler hænger et slips og en pæn jakke.

- Når jeg er uden for lejren, og folk spørger, hvor jeg kommer fra, og så bliver jeg med det samme sat i bås, men et slips og en jakke kan lave om på det, siger han.

Skurvognen har indlagt strøm, og i det ene hjørne modsat sengen og ved siden af computerbordet har Johnny placeret køleskabet. Ved bagvæggen står en radio af ældre oprindelse, som er tunet ind på P1.

- Det meste af tiden opholder jeg mig uden for, siger han, og tager et sug af sin smøg.

Livets nødtørftigheder klarer han på lejrens fælles toilet, og sit daglige morgenbad klarer han i en balje udenfor.

Gøremål

Et væsentligt omdrejningspunkt for lejrens trivsel er Biksen. Lejrens kollektive købmandsbiks.

Der arbejder Johnny nogle timer om ugen, og biksen fungerer ligeledes som lejrens posthus.

Bag skurvognen har han priklet frø fra rødel. Han plejer dem i muld fra Thy, og det er vist nok planen, at nogle af frøene skal plantes ud i Østerild Klitplantage i protest mod myndighedernes fældning af plantagens træer for at give plads til det, som Johnny kalder industri. Sådan opfatter han vindmøllerne i Østerild Klitplantage.

Cykler

Nu må det vel være på tide at fortælle, hvorfor Johnny cykler rundt med øgenavnet "lappegrej".

Det har naturligvis noget med cykler at gøre, og for en del år siden havde han sit eget momsregistrerede cykelværksted i lejren.

- Det var nu ikke noget, jeg blev rig på, siger han, der måtte stoppe på grund af dårlig ryg.

Geschæften er ikke glemt, og bliver taget op igen i forbindelse med Nordisk Tingmøde for kollektiver i Norden.

Johnny fortæller, at de holder møde i Thylejren i juli, og de skal have nogle cykler, så de kan komme rundt i lejren.

- Jeg har allerede skaffet 23 cykler til formålet, og folk må gerne aflevere deres brugte cykler til mig, for så sætter jeg dem i stand, siger han og tilføjer, at det enkle liv giver ham en stor frihed.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 18

Sektionsforsiden lige nu

Seneste nyt

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere