Ud og se med MR-tog

  • 26. august 2011 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

TOILETFORHOLD: Som altid sidder jeg i vogn 62. Af alle offentlige transportformer holder jeg mest af tog, som transporterer mig afslappende gennem Danmarks baghaver frem til målet. I dag er det IC-3-lyntoget "TOP-Karen" opkaldt efter den seje almuekvinde Karen Marie Andersen fra Rebild - der fra sin fødsel i 1843 levede et langt hårdt liv. Hun fødte f.eks. syv børn - alene det er jo tegn på en vis sejhed. Jeg er på vej fra Aalborg til København, og jeg kigger mig rundt efter DSB's nye direktør Christian Roslev. Han må være et sted. Manden har de sidste fire år med pæn succes - som det hedder med nordjysk underdrivelse - været administrerende direktør for Nordjyllands Trafikselskab, men fra 8. august er han udnævnt til topchef hos DSB. Det glæder sådan en som mig, der tit tager toget fra Aalborg til København og såmænd også retur på et tidspunkt.

Når nu chefen for hele foretagendet jævnligt skal pendle fra det nordjyske til hovedstaden - og jeg kan da ikke forstille mig andet end han tager toget, og lader andre om bil og fly - så må der endelig ske nogle positive ændringer med de ting, som aldeles ikke fungerer i IC-3-toget.

Min brok handler ikke om tog, der ikke kører til tiden. Eller om vogne, der enten er for varme eller kolde. Eller om vinduer, der ikke kan åbnes, eller salgsvogne, der indstiller sit salg, når vi nærmer os Nordjylland. For det er til at leve med. Sådan da. Som nordjyde har man selvfølgelig madpakke med, og forskelligt tøj til at tage af og på - alt efter temperaturen.

Hovedproblemet er IC-3-togets toiletter, som tit er i en tilstand, som ikke er værd at skrive hjem om, så i stedet kommer det så i avisen.

Tit er togets ene toilet - sommetider begge - lukket. En papirstrimmel meddeler "Ude af drift".

Personalet fortæller, at da DSB's nye IC-4-tog endnu ikke er taget i brug, da de ikke kan køre, betyder manglen på tog, at man ofte hverken kan nå at rengøre eller tømme toiletterne, når man kommer til bestemmelsesstedet.

Derfor må man ofte køre retur uden at være opdateret på et så vigtigt serviceringsområde. Lad mig være storsindet og sige, at det er da ok, at der efterhånden, som rejsen skrider frem, bliver mere og mere snavset. Det er da også til at leve med, at sæben er brugt, og der ikke er mere papir af nogen slags. Men at man lukker toiletterne, når der er rejsende, der skal være i toget fire-fem timer, er klart klamt og uacceptabelt. Personligt har jeg prøvet at skifte tog i Århus, fordi nu kunne man ikke forlange, at de rejsende skulle holde sig længere, og en medpassager har oplevet, at toget holdt en længere pause i Fredericia, så de rejsende kunne frekventere banegårdens toiletter.

I min jagt på DSB-direktøren må jeg desværre sige, at uanset hvor jeg kigger hen, så kan jeg ikke få øje på ham.

Måske er han allerede flyttet til hovedstaden, og rejser hverken med TOP-Karen eller andre IC-3-tog. Shit. Om jeg så må sige.

Man kan da heller ikke være glad en hel dag, når man er ude og se med DSB. Men der kan være en løsning på vej.

DSB tænker f.eks. på, at sætte de gamle MR-tog ind på Intercityafgange på strækningen mellem Nordjylland og Århus. Hvis disse togs toiletter ellers fungerer, så synes jeg, at man skal overveje at sætte disse MR-tog ind på samtlige strækninger. Så kører det, og DSB får tid til både at tømme toiletterne på IC-3'erne, og sende IC-4'erne retur.

Frode Muldkjær er journalist. Bor i Dronninglund. Hjemmeside: http://frodemuldkjaer.blogspot.com

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 11

Sektionsforsiden lige nu

Seneste nyt

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere