Regeringen skærer 750 mio. i energiudspil

  • 03. februar 2012 12:46
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Klima- og energiministeren barberer yderligere penge af sit energiudspil i håbet om et bredt energiforlig.

Regeringen skærer yderligere i sit udspil til en ny energiaftale i forsøget på at lokke de borgerlige partier til at støtte det.

Ritzau erfarer, at klimaminister- og energiminister Martin Lidegaard (R) i et nyt udspil sænker afgifterne med yderligere 750 millioner kroner, så de samlede udgifter kommer ned på 3,9 milliarder kroner.

Milliarder som skal bruges til at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050 og få mere end halvdelen af energiforbruget dækket ind af vindkraft i 2020.

Martin Lidegaards oprindelige energiudspil "Vores energi" ville koste forbrugerne 5,65 milliarder kroner ekstra i 2020.

Men efter at de borgerlige partier havde vendt tommelfingeren nedad, fandt klima- og energiministeren så for et par uger siden ud af, at regnestykket kan gå op for en milliard mindre, uden at det angiveligt går ud over ambitionerne.

Og nu kommer altså så yderligere 750 millioner kroner.

Det skyldes, at særligt Venstre har fokuseret på, at energiaftalen ikke må gøre det dyrere at være dansker, end VK-regeringen selv lagde op til før folketingsvalget.

Det tidligere regeringsparti har derfor sat loftet ved de 3,6 milliarder kroner, den tidligere regering spillede ud med i "Energistrategi 2050". Ydermere vil Venstre have fjernet den planlagte NOx-afgift til 600 millioner kroner.

Ifølge Ritzaus oplysninger står erhvervslivet dog nu til at spare 700 millioner kroner i 2020 i forhold til den tidligere regerings udspil.

Martin Lidegaard finder nemlig de 650 millioner kroner ved effektiviseringerne i elsektoren og de sidste 100 millioner kroner ved at udskyde en del af den såkaldte kabellægningsplan, hvor det danske luftledningsnet skal erstattes med et fuldt kabellagt eltransmissionsnet.

Til gengæld ændrer klima- og energiministeren ikke på målsætningerne i sit oprindelige udspil for omstillingen til vedvarende energi.

Martin Lidegaard har ikke ønsket at kommentere oplysningerne med henvisning til de igangværende forhandlinger.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 0

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere