Formanden for Nordea skulle afpresses ? kidnappere ville pine og videofilme hans søn.
Den professionelle pokerspiller Tomas Wahlroos var sidste år tæt på at blive kidnappet, hvorefter hans far, Bjørn Wahlroos, skulle afpresses til at betale et større pengebeløb.
Det skriver den finske avis Helsingin Sanomat.
Bjørn Wahlroos er formand for Nordens største bank, Nordea, og to mænd er anholdt for at planlægge kidnapningen af hans søn, som er den 32-årige professionelle pokerspiller Tomas Wahlroos.
Han skulle holdes fanget i et sommerhus, hvor han skulle pines og videofilmes. Filmen skulle sendes til Nordea-formanden sammen med kravet om et temmelig stort pengebeløb.
- Jeg kan ikke fortælle størrelsen på beløbet, men det ville have været betydeligt, siger chefpolitiinspektør Jari Raty ifølge business.dk.
Planerne om kidnapningen blev afsløret i et samarbejde mellem finsk og estisk politi. De to mænd blev pågrebet, da de var taget til Tallinn for at hyre medhjælpere til kidnapningen.
Retssagen mod de to mænd begynder inden for de kommende uger.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
2