Lækkerbisken til hunde i Hals

10. marts åbner Aalborg Kommunes første åbne hundeskov mellem Hals og Hus. En tilsvarende findes allerede i Hune Klitplantage. 
Arkivfoto: Lars Pauli
10. marts åbner Aalborg Kommunes første åbne hundeskov mellem Hals og Hus. En tilsvarende findes allerede i Hune Klitplantage. Arkivfoto: Lars Pauli

Avisannonce

Annonce

Annonce

Tumleplads på 80 tønder land skal forebygge konflikter med badegæster

Hundeluftere i det store sommerhusområde ved Hals går bedre tider i møde. Fremover kan de komme til at lufte hund uden komme i karambolage med badegæster.

Aalborg Kommune åbner lørdag 10. marts en meget stor hundeskov i Trekantskoven lidt nord for Hals. Hundene får her hele 80 tønder land at boltre sig på. Uden indhegning, som ellers kendetegner kommunens øvrige ni hundeskove.

Væk fra strandene

- Mange sommerhusejere har spurgt efter et sted, hvor de kan lufte hund, og vi vil eliminere mange problemer, hvis vi giver plads til hundene. Især på stranden kan der være en konflikt, fordi badegæster ikke bryder sig om, at der bliver luftet hunde, især når der også er børn, forklarer naturvejleder Esben Buch, Aalborg Kommune.

Ideen til den store, uindhegede tumleplads for hunde er hentet fra Hune Klitplantage, hvor Naturstyrelsen også har indrettet et større område til hundeskov efter samme opskrift.

- Og jo flere hundeskove, vi har, jo færre konflikter har vi også med hunde. Fordelen ved den ny skov er, at hundene ikke er så begrænsede, fordi de har et meget stor område at bevæge sig rundt på, og samtidig vil der stadig være plads til vildtet, bemærker Esben Buch.

Som i alle andre kommunale hundeskove er Trekantskoven forbudt område for bidske hunde og de forbudte kamphunderacer. Kun hunde under kontrol må færdes i skoven.

Hvis det bliver den forventede succes, er vejen banet for flere uindhegende hundeskove i Aalborg Kommune.

Esben Buch nævner Skalskoven i Nibe som en oplagt næste mulighed. I forvejen er der mange hundeluftere, som bruger Skalskoven, og selv om den en uge om året er invaderet af Nibe Festival, kan de de to formål godt forenes.

Luft hund i Drastrup Skov

I øvrigt er også Naturstyrelsen på vej med en hunde-skov i den vestlige del af Aalborg-området. Et areal på cirka 10 hektar i Drastrup Skov ved Frejlev indhegnes, og så vil hunde og deres ejermænd kunne bevæge sig rundt i en ung løvskov på snirklede stier med en større lysåbning i midten.

Før skoven er klar til brug, skal der dog lige bjærges en del flis, men skovfoged Leif Lyngsø forventer, at skoven senest i løbet af foråret officielt bliver til en hundeskov.

Print artikel

Kommenter denne artikel

07. mar 2012 kl. 21:42 akv

Læs/besvar

Jeg er selv storforbruger af hundeskovene i Aalborg kommune og kører selv ofte til Den Jyske Skovhave i Rold fordi den også giver os mulighed for at gå en tur mens hunden får lov at rende frit, så derfor er endnu et stort område som hundeskov meget velkomment. Men jeg undrer mig dog lidt over at man laver området u-indhegnet. Selv om folk har styr på deres hunde, så vil vildt jo netop kunne bevæge sig ind i området hvor hundene går frit og jeg tror rigtigt mange ikke vil kunne holde deres hunde tilbage - de gange min 10 måneder gamle Labradore har jagtet lavtgående fugle har jeg ikke haft problemer med at kalde hende til mig, men jeg er spændt på hendes reaktion hvis hun møder noget større som bliver ved jorden...

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 53

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere