Bedre end intet

Avisannonce

Annonce

Annonce

TOBIN-SKAT: En tobin-skat er en skat på handel med værdipapirer. Den kan bruges til at skaffe indtægter, men det er ikke let at forudsige, i hvilket omfang handelen med værdipapirer vil blive flyttet. Man risikerer nemlig, at skattegrundlaget flytter til andre lande, hvis man beskatter noget, der kan flyttes.

Det er bedre at beskatte noget, der ikke kan flyttes - først og fremmest jordens beliggenhedsværdi.

Tobin-skatten kan ikke forhindre nye kriser. Den kan dæmpe handelen med værdipapirer, men den kan ikke fjerne årsagen til kriser.

Inden krisen var finansmarkederne i vid udstrækning baseret på spekulation i gevinster på ejendomsmarkedet. Det er her, vi kan gøre noget effektivt for at forhindre nye kriser - og på samme tid gøre det sværere at lave tvivlsomme finansprodukter, der ikke bidrager til den værdiskabelse, vi alle skal leve af.

Priserne på ejendomsmarkedet viste sig at være vildt oppustede. De mange finansielle produkter, der i vid udstrækning var baseret på stigende jordpriser, faldt voldsomt i værdi.

De banker, der lå inde med mange af disse produkter, eller som havde penge til gode hos banker, der lå inde med produkterne, fik voldsomme problemer. Bankerne turde ikke låne til hinanden og til produktive investeringer.

Prisboblen på ejendomsmarkedet var grundlaget for de tvivlsomme finansielle produkter. Og da boblen bristede, viste det sig, at at samfundsøkonomien og bankernes økonomi var baseret på varm luft.

Det er tragisk for samfundsøkonomien, at der efter krisens indtog stort set kun er blevet fokuseret på bankerne og på at "rekapitalisere" disse. Krisen begyndte ikke i bankerne. Den begyndte på ejendomsmarkedet.

En tobin-skat kan være bedre end ingenting, men det eneste effektive middel mod fremtidige kriser er en løbende afgift på jordens beliggenhedsværdi. En sådan afgift vil gøre det meget vanskeligere at lave tvivlsomme finansiselle produkter, og finansmarkederne vil derfor i højere grad blive nødt til at fokusere på reel værdiskabelse.

I tilgift får vi en mere retfærdig fordeling, hvor opgangstider kommer alle til gode, og vi får mulighed for at nedsætte skatten på arbejde markant. Der er sådan set ingen grund til at modvirke en sådan reform. - Med mindre man vil støtte uproduktive spekulanter og/eller som politiker er bange for boligejernes reaktion.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 5

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere