Mor til to sporløst forsvundet

  • 13. februar 2012 18:29
  • Af: RBO

Avisannonce

Annonce

Annonce

Københavns Politi ved ikke, hvad der er sket med en 48-årig kvinde, som har været forsvundet siden fredag eftermiddag.

Den 48-årige Jeanett Rask, som bor på Nørrebro i København og er mor til to teenagesønner, er nu forsvundet på tredje døgn.

Hun blev sidst set fredag eftermiddag ved 16-tiden, og politiet leder nu med lys og lygte efter kvinden, som ikke har givet livstegn fra sig til hverken familie eller venner i flere dage.

- Vi ved ikke, hvor hun er, og vi har ikke nogen teorier om, hvad der sket med hende, fortæller den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager fra Københavns Politi.

- Det, som vi har undersøgt indtil videre, har ikke ført noget med sig, tilføjer han.

Da det ikke kan udelukkes, at Jeanett Rask har været ude for en ulykke, holder politiet også nøje øje med københavnske skadestuer og hospitaler.

- Vi har kontakt til akutklinikkerne, men det har ikke givet noget endnu. Og så er vi i gang med at afhøre nogle folk, og hvis det ikke giver noget, må vi udvide afhøringskredsen, siger Gunnar Nørager.

Kvinden har ikke haft nogen mobil eller dankort på sig, og derfor har efterforskerne heller ikke noget elektronisk signal at spore, lyder det.

Jeanett Rasks ægtemand, Lars Thomas, sidder dybt fortvivlet tilbage i parrets lejlighed på Nørrebro.

- Det, der er det mest mærkelige og mest skræmmende, er, at der intet usædvanligt var ved hende, inden hun gik, fortæller han til eb.dk.

- Havde hun i det mindste været rasende og smækket med døren, så havde jeg haft et eller andet at gå efter, tilføjer Lars Thomas.

Han frygter, at hun har været udsat for en forbrydelse eller en ulykke.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som har set noget eller ved noget, der handler om Jeanett Rasks forsvinden.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 12

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere