BESÆTTELSE: En ny bog sætter spørgsmålstegn ved den globale vindindustri og rokker ved testcenteret i Østerild
ØSTERILD: I begyndelsen af marts skal retten i Thisted behandle en del bødesager i Thisted mod de borgere, som blokerede for byggeriet af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage.
En ny bog, som fortæller om de mørke sider af vindmølleindustrien, kan måske ikke gøre så meget for den eller de forsvarsadvokater, som i sagerne vil påstå deres klienter frifundne.
Men læser man bogen "Besat af vind", som journalist Peter Skeel Hjorth netop har sendt på markedet, så kan det ikke udelukkes, at tilhængere af vindkraft risikerer at få en dårlig smag i munden.
Fortielser, forkerte oplysninger og manipulationer. Det er nogle af de ingredienser, som forfatteren af bogen tilsætter historien.
Han blev selv opmærksom på, at der var noget galt, da han pludselig var ved at få spoleret sin fredelige tilværelse i en stille skov i det sydlige Sverige, da man ville sætte en flok møller op inde midt i skoven.
- Jeg har været med til flere møder, og der opdagede jeg, hvor alvorlig sagen er.
Peter Skeel Hjorth siger dog i samme åndedrag, at han netop ikke har noget mod vindkraft, men at det er den industrielle vindkraft, som han er imod. Han kalder det selv "vindkraftisme":
- Vi står over for en massiv propaganda. Det er ren Leni Riefenstahl!
Hans sammenligning med den berømte/berygtede tyske filmskaber, som stod bag mange af Hitlers propagandafilm og risikoen for at blive skudt noget helt anderledes i skoene, tager han roligt.
På samme måde som hans citater af den forkætrede Bjørn Lomborg.
- Jeg vil gerne have tingene i perspektiv, forklarer han og føler også, at det er helt forkert, at man ikke må være kritisk over for "vedtagne sandheder".
For mange danskere vil der måske være støtte i en gennemgang af de forkætrede målinger af lyden fra møller. Både den hørbare og den ikke hørbare foruden rystelser og andre gener.
Som tidligere chefredaktør af fagbladet Sygeplejersken har han før oplevet angreb.
Blandt andet på grund af en række kritiske artikler om de daværende ejere af redningsselskabet Falck.
Dele af hans kritik i bogen er fra egne oplevelser fra Sverige, men også fra Østerild, hvor han fra forskellige vidner fik fotos og filmoptagelser til politiets behandling af demonstranterne.
Og han bed mærke i, at det ikke var det lokale politi, men først da der kom "fremmede" betjente, at det blev hårdhændet.
Hårdhændet er også hans behandling af den industrielle vindindustri, og meget af det fremkommer via skriftlige kilder i form af breve og e-mails fra de involverede parter.
Og så industriens egne tal for effekten af vindkraft. Her synes han, alle bør kigge ind på en svensk hjemmeside vindstat.nu, som viser, at hvis ikke der er en bagvedliggende el-produktion, så vil lyset slukkes ofte, når møllerne står stille.
Vicedirektør Jakob Lau Holst fra den danske brancheorganisation "Vindmølleindustrien" forklarer, at han kender bogen, men har ikke fået den læst i detaljer endnu:
- Vi kender kritikpunkterne. Der er ikke faglig dokumentation for at påstå, at det er skadeligt at bo tæt ved møller. Det bekræftes i to rapporter fra Sundhedsstyrelsen fra marts 2011. Der er desuden netop kommet en ny, meget restriktiv bekendtgørelse om lavfrekvent støj, som vi som branche naturligvis vil overholde. Vi overholder de spilleregler, som politikerne vedtager på baggrund af indstillinger fra Miljøstyrelsen.
Han siger også, at man skal holde tungen lige i munden, når det gælder kritikken af den lave reelle effekt af vindmøller i forhold til den effekt, som er installeret:
- Det er ikke vigtigt. For elforbrugerne er det vigtige, hvad strømmen koster at producere og samtidig sikre, at der er backup. Ligesom med alle andre teknologier bruger vi markedet til at sikre, at der altid er strøm i kontakten, og det er en overkommelig opgave.
Besat af vind"
Peter Skeel Hjorth
Forlaget Saxo
Pris 288,-
-
Print artikel
17. feb 2012 kl. 19:52
Læs/besvar
Vindindustrien er grøn overtro. På Påskeøen fældede de, for mange hundrede år siden, skoven for at rulle rundt med nogle fjollede kæmpe stenansigter, i dag er der stenørken og skulpturpark. Fremtidens skulpturpark i Vestjylland bliver ikke særlig interresant eller køn, folk vil undre sig: Hvorfor brugte de dog deres ressourcer på at rejse disse skrumler?. Jo, vi troede vi kunne tjene penge på det.
Læs/besvar
17. feb 2012 kl. 23:22
jens Holm
Læs/besvar
Ja, det er jo klart. Regner det for lidt, så er der ikke nogen vandkraft. Liger et svensk eller tysk atomkraftværk stille, så er der heller ikke nogen strøm fra dem.
Hvad gør man så. Jo man fyrer med olie og gas.
200 dage om året kan vi producere al den strøm, vi overhovedet kan forbruge og eksportere. Det er kendsgerningen. Det skal så sættes op mod, at en række fanatiske vindmøllemodstandere er parate til at gå nøgne omkring for at få lov til at være afhængige af Arabístan og for den sags skyld Norge. Man bruger idag stadigt mere russisk gas. Der er ikke nok her.
Det er helt proportionsforvrængning og helt ude af takt med virkelighedens kæmpeforbrug, at man når nogen vegne med træstumper, krumpens tørvemoser og så nogle bistader. Dette rækker end ikke til bilerne og slet ikke fly. Hvad har man tænkt sig i stedet. Skal der pedaler i.
Nu er det så ikke mit ønske at rakke ned på de flade områder i Danmark. Det er dog en usvigelig kendsgerning, at de allerfleste ikke kaster mange jobs af sig, og der derfor er tale om svagt vigende mængde folk. Når udgangspunktet er ikke særligt mange - og det blæser i Varde - så bør det vel være oplagt, at man - som man gør - placarer mange vindmøller i sådanne områder.
Den anden måde, hvor man drøjer er jo isolering af huse, bygnimng af bedre og planlægning, så man har mindre behov for transport; men det drøjer jo, og er kun fint på den måde.
Og den med, man ike kan tjene penge på den. Idag kostede diesel 10,93 og 98 kostede 12,86. Hvor er smertegræmsem for den slags selvplageri, der jo også omfatter os andre.
lap@thylejren.com henviser netop til Påskeøen, Fint eksempel. Ødelægger man noget, så er det svært at få det til at virke igen incl. regn og træer hos dem. Det samme med fisk. Fisker man en bestand ned under en grænse, så tager det mange år, før den kommer sig. Og hvad så med olie og gas. Er det uendelige ressourcer til faste lave priser. Næh, det ser da ikke sådan ud, og hvad med alt det andet, som idag laves af fossilt.
Når disse raptisserier er skrevet, så er det klart, at ting idag ikke er i orden. Klart vindmølleinsustrien har pressset på. Men prøv så at lave en butik i Østerild eller Vesløs med et skilt i vinduet: Vi sælger noget værre lort til skyhøje priser. Ja, så kører man vel ud til Jeres hovedvejscafeteria, der kalder sig restaurant. Det bliver ikke hos dig.
Og ja, så er det ikke kun industrien i sig selv. Du glemmer at ganske mange incl. pensionskasserne faktisk har for milliarder af aktier i firmaer helt ned til den mindste skrue og ledning, og man tjener gode penge, selvom det er lidt sløjt lige nu.
Du/I har naturligvis ret i. at disse skrumler ikke pynter. Derfór skal man også reducere gernerne ved at flytte folk, give dem aktier eller en årlig sum. Klart en række ting omkring dem ikke er i orden.
Det man ikke bør kunne sætte spørgsmåltegn ved er, om de producerer strøm. Der produceres masser af den, Men når man så ikke skruer ned for den pandeflade afbrænding, når de gør, så er det klart, økonomien bliver dårligere.
Det handler ikke om vindmøller. Det handler og selskaber, som idag sidder på olie, gas, kul, atomkraftværker, vandkraftværker, biobrændsel osv. Det handler om det syge nordiske elmarked. Dong monopol på gas. EON monopol osv.
Ja, så synes man tilsyneladende også, at man ønsker flere møller i ringere placeringer.
Læs/besvar
18. feb 2012 kl. 13:24
Ina og Mogens Ørsted
Læs/besvar
Vi har begge læst bogen: "Besat af vind". Den kan stærkt anbefales og det uanset, om man er for eller imod vindmøller og uanset, om man kan blive nabo til nogen eller ikke!
Bogen bør være pligtlæsning for politikere og embedsmænd, der beskæftiger sig med vindmøller!
Venlig hilsen Ina og Mogens Ørsted
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
47