Sådan skaffes pengene til billigere billetter

  • 22. februar 2012 19:49
  • Af: RBO

Leasingbiler skal minimum beskattes af den pris, som forhandleren betaler for dem.

Det skal være slut med at spare tusindvis af kroner i afgifter på leasing- og demobiler.

Det varsler skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), som vil ændre på reglerne for at lukke det nuværende smuthul.

Lovændring skal fra næste år give en indtægt på en milliard kroner, som skal finansiere billigere og bedre kollektiv trafik, efter regeringen har droppet betalingsringen.

- Hvis man for eksempel skal ud og købe en Toyota, så vil det betyde, at registreringsafgiften er den samme, uanset om man køber bilen på almindelig vis, eller om man leaser den.

- Det, synes jeg, er sund fornuft, siger Thor Möger Pedersen til Ritzau.

Skatteministeren oplyser, at der fremover skal betales skat af minimum den værdi, som en forhandler betaler for en bil.

Samtidig skal "interesseforbundne virksomheder" som eksempelvis bilimportører og leasingselskaber kunne bevise, at de priser, man benytter til intern handel, svarer til de priser, uafhængige kunder betaler.

De nuværende regler giver blandt andet mulighed for, at bilforhandlere kan lease biler til hinanden, som de så bruger som demobiler i en kort periode og derefter sælger videre til kunder.

Denne fidus har givet mulighed for en gevinst i form af lavere afgifter, som typisk har været delt mellem forhandleren og kunden, mens staten har stået tilbage som taberen.

Dette har kunnet aflæses i indtægterne fra registreringsafgiften, som ifølge Danmarks Statistik faldet fra 24,3 milliarder kroner i 2007 til 13,5 milliarder kroner i 2010.

- Det er den ulige behandling af forskellige bilkøb, vi skal til livs. Skævvridning skal fjernes, og det vil skabe mere lige konkurrence, siger Thor Möger Pedersen.

Ifølge Skatteministeriet registreres omkring halvdelen af alle nye person- og varebiler i dag som leasing- eller demobiler.

Endelig skal afgiftsgrundlaget for alle solgte biler fremover offentliggøres sammen med oplysninger om, hvilke virksomheder der har anmeldt køretøjet. Dette skal give større gennemskuelighed i systemet, oplyser skatteministeren.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 12

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere