Indrykkede dødsannonce over by

Torben Christiansen: CO2-lageret handler altså ikke bare om et lille hul i jorden ved Birkelse, men om millioner af ton CO2 i hele området.
Torben Christiansen: CO2-lageret handler altså ikke bare om et lille hul i jorden ved Birkelse, men om millioner af ton CO2 i hele området.

Relaterede billeder

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

Folk har ikke fattet alvoren, mener modstandere af CO2-lager, der nu forsøger at råbe folk op i Jammerbugt.

- Det er skuffende, at vi er så få. Det er, som om folk ikke har fattet alvoren i det her.

Det siger Asger Møller Madsen, formand for foreningen Nej til CO2-lagring, der torsdag drager af sted til Christiansborg for at advare folketingspolitikere mod at benytte undergrunden i Brovst-Aabybro-området til lagring af CO2 fra Nordjyllandsværket, sådan som kraftværkets ejer, Vattenfall, har planer om.

Anledningen til aktionen er, at Folketinget på fredag førstebehandler et lovforslag, der baner vej for CO2-lagring i den danske undergrund. Men det er kun lykkedes foreningen at mobilisere en snes lokale deltagere i protesten.

- Det er ærgerligt, for jo flere vi er, des mere lytter politikerne. Men folk tror åbenbart, at alle andre gør noget, konstaterer Asger Møller Madsen.

Især er han skuffet over manglende deltagelse fra områdets største by, Aabybro.

Påvirker huspriserne

- Halvdelen af byen kommer til at ligge direkte oven på CO2-lageret. Det kan ikke undgå at komme til at påvirke huspriserne - hvis man overhovedet kan sælge husene. Men det virker, som om folk i Aabybro ikke mener, at det her vedkommer dem, siger Asger Møller Madsen.

Tirsdag meldte endnu en forening ved navn CO2lossepladsen.dk sig dog ind i kampen mod CO2-lageret. Det skete med en fiktiv dødsannonce i ugeavisen Aabybro Posten, hvor byens 5023 indbyggere blev annonceret døde efter et fremtidigt CO2-udslip. I en anden annonce blev boligpriserne i byen spået at falde med 30-50 procent.

- Jeg har indrykket annoncerne for at råbe folk i Aabybro op. CO2-lageret handler altså ikke bare om et lille hul i jorden ved Birkelse, men om millioner af ton CO2 i hele området, siger Torben Christiansen, manden bag den nye forening.

Oprettede hjemmeside

Tirsdag oprettede han en hjemmeside med det formål at indsamle underskrifter imod CO2-lageret. Alene det første døgn gav 62 underskrifter.

Foreløbig har planerne om et CO2-lager dog ikke betydet noget for huspriserne i området, oplyser Henrik Pedersen, indehaver af Nybolig i Aabybro.

- Indtil videre har vi ikke oplevet, at købere har holdt sig tilbage, fordi de er bange for CO2-lageret. Måske fordi folk tænker, at det nok aldrig bliver til noget.

- Men det er klart, at jo større usikkerheden bliver, desto færre købere vil der være til huse i området, siger Henrik Pedersen.

Folk i området har dog ingen grund til bekymring, understreger Marianne Sparrevohn, kommunikationschef hos Vattenfall. Heller ikke, selv om Folketinget - trods protesterne - vedtager den nye undergrundslov.

- Indtil videre har vi stillet planen om et CO2-lager i området i bero, indtil vi har set resultaterne fra et tilsvarende demonstrationsanlæg i Tyskland. Men hvis vi nogensinde beslutter at genoptage planen, vil det ske i samarbejde med myndighederne, og der vil blive foretaget yderligere en mængde dybtgående undersøgelser. Vi går ikke i gang, før vi har alle de livremme og seler på, vi overhovedet kan få, fastslår Marianne Sparrevohn.

Foreningen Nej til CO2-lagring indleder sin protest-aktion i København torsdag med at aflevere et brev til energiminister Lykke Friis (V), hvorefter en delegation får foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg. Senere på eftermiddagen mødes foreningen med en række nordjyske folketingspolitikere.

Print artikel

Kommenter denne artikel

23. feb 2011 kl. 10:43 Anders Lindegaard Nielsen

Læs/besvar

 Jeg har hele tiden ment at vi kan anvende den CO2 nyttigt men slap nu bare helt af for der er mange projekter igang som er meget bedre end det i Jammerbugt so mhelt sikkert ALDRIG bliver til noget simpelthen fordi de fossile brændstoffer og afbrænding om 20-25 år kun vil bestå af affald og restproduktion fra industrien.I Nordsøen kan vi netop anvende CO2 til at øge udvindingsgraden af olien. Netop ved at anvende CO2 vil man så vidt viden også undgå scale ophobning som ses i dag med vand injektion. Problemet med at igangsætte et sådan projekt er at man skal have CO2 i så store mængder at Nordjyllandsværket ikke kan levere nok overhovedet.Foruden vil det med eksisterende røggasrensnings teknik kræve en reduktion på mellem 20-25 % at komprimere CO2 fra røggas så den kan lagres. Man kan jo bare se på det anlæg man har på Blok 2 på Nordjyllandsværket som er et SNOX anlæg dette udvinder svovlsyre af røggassen i steder for gips men det koster virkningsgrad hvilken betyder det næsten aldrig kører.  Så slap nu af DER kommer aldrig et CO2 depot under bebyggelse i DK. Jeg savner lidt en debat hvor man fokuserer på de faktuelle tekniske løsninger og ikke på følelser og uvidenhed. 

Læs/besvar

23. feb 2011 kl. 10:46 Anders Lindegaard Nielsen

Læs/besvar

 Glemte helt at vedlægge et link http://www.energy-supply.dk/article/view/42980/maersk_i_aftale_om_co2lagringLæs om det projekt maersk allerede har igang.

Læs/besvar

25. feb 2011 kl. 14:48 Mor/mormor

Læs/besvar

Håber du har ret - frygter at du ikke har.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 83

Sektionsforsiden lige nu

Aabybronyt konkurrence

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere