Susanne Hjorth Hansen begyndte med blyant og stempel på lånerkort. Der er sket rigtig meget siden da.

Da Susanne Hjorth Hansen begyndte som ung nyuddannet bibliotekar i Brovst i 1987, foregik udlån af bøger som det stort set havde gjort i hundrede år.

Med en sirligt spidset gul blyant og et påmonteret lille stempel skrev hun på et kort bag i bogen, hvem der havde lånt den og hvornår. Og der blev ført et håndskrevet kartotek over samtlige titler, faktisk hele tre kartoteker, så man både kunne lede på titel, forfatter og det decimalsystem, som bogsamlingen er opdelt i.

- Jeg var rigtig god til at holde styr på kartotekerne, siger Susanne Hjorth Hansen med et skævt smil.

På onsdag fejrer hun 25 års jubilæum som bibliotekar i Brovst, og hun kan se tilbage på en tur i tidsmaskinen, som mange fag har oplevet, men som for bibliotekernes vedkommende også gør, at det er en helt anden institution i dag end da hun begyndte.

- Dengang var der en høj ekspeditionsskranke, hvor bøgerne blev modtaget og udnoteret af en kontoransat, og så sad jeg ved et skrivebord bagved og kunne rådspørges, mindes Susanne Hjorth Hansen.

- Så sad man der lidt på afstand med opslagsværkerne foran sig. Der var også nogle lånere der mente, at det ikke kunne passe at det var mig, de skulle spørge. Jeg så vist også endnu yngre ud end jeg var, griner hun.

- Men det var en dejlig arbejdsplads, og det er det stadig. Huset her var helt nyt, da jeg begyndte, og det fungerer også fint i dag. Her er en god stemning, og brugerne har taget de mange nye digitale muligheder til sig, så der er kunder i butikken.

I 1995 kom den første computer ind på biblioteket, og det var en enorm lettelse.

- Da vi så det fungerede, røg kartotekerne ud, og alt det administrative blev meget nemmere.

- Senere fik vi også pc'er til brugerne, så de kunne betjene sig selv, og der er næsten altid nogen i gang ved dem. Folk er her også i timevis for at skrive opgaver, for at spille eller bare hygge sig og læse. Vi har et afslappet forhold til hvad man må, og det er ikke her, man absolut kun må hviske, tilføjer hun.

- Man bruger biblioteket på en anden måde i dag, og vi er meget mere i øjenhøjde med brugerne.

- Men jeg kan godt være noget bekymret for bibliotekernes fremtid, for der bliver færre og færre af dem.

Print artikel

Visninger: 21