Kraftige snebyger har kurs mod Bornholm

Bornholm får en dynefuld sne - men helt så slemt som vinteren 2010/2011 bliver det ikke; endnu i hvert fald. Arkivfoto: Scanpix
Bornholm får en dynefuld sne - men helt så slemt som vinteren 2010/2011 bliver det ikke; endnu i hvert fald. Arkivfoto: Scanpix
  • 02. februar 2012 20:50
  • Af: RBO

Avisannonce

Annonce


Det kommende døgn kan give en ordentlig omgang sne på Bornholm. Også andre kystområder kan få hvidt vejr.

Vinteren har for alvor taget fat i Danmark, og torsdag aften varsler DMI om risiko for kraftigt snefald på Bornholm i det kommende døgn.

- Der dannes nogle forholdsvis kraftige snebyger ude over Østersøen, og de driver ind over Bornholm, forklarer vagtchef Jørn Thomsen fra DMI til Ritzau.

Der bliver ikke tale konstant snefald, men om kraftige byger, der fra tid til anden vil male "Solskinsøen" hvid.

- Der vil være meget stor forskel både fra sted til sted og fra tid til anden, hvor meget der falder, forklarer Jørn Thomsen og tilføjer:

- Meget af tiden vil det være tørvejr, men bygerne kan hurtigt give fem eller ti centimeter sne. Og når vi nærmer os fredag aften, kan de godt komme op på 20 og måske 30 centimeter.

Dermed ser det ud til, at de lokale sneplove skal i aktion, men i første omgang ser risikoen for fygning ud til at være begrænset.

- Vinden vil det meste af tiden ikke være ret kraftig, og derfor er der ikke så stor risiko for snefygning. Men engang imellem tiltager vinden, og det ser ud til at blive i aften og i morgen formiddag, siger vagtchefen.

Han maner dog til besindighed over for bornholmere, der måtte blive utrygge ved tanken om sidste års snekaos.

- Sidste år var det vildt meget værre, og det er slet ikke sådan noget, vi snakker om, fastslår Jørn Thomsen.

Hos Bornholms Politi oplyser vagtchefen, at det sneen er begyndt dale torsdag aften, men at den endnu ikke har givet øboerne nogen problemer.

Også i resten af landet, kan der komme hvidt nedbør i det kommende døgn.

Især kystområderne i Nord-, Vest- og Østjylland, Trekantsområdet, Nordfyn og Nordvestsjælland vil opleve snebyger, ligesom bygerne fra Bornholm kan trække videre til Sydsjælland og Møn.

- Andre steder kan der komme lidt snedrys, men ikke af samme størrelse, oplyser Jørn Thomsen.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 8

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere