Nedrivning og omlægning går ud over brugen af parken.
Der er fortsat en lang række uafklarede spørgsmål om Karoline-lunds fremtid, og hvor meget det vil koste at omdanne den tidligere tivolipark til en bypark.
Men forandringen vil helt sikkert kunne mærkes i den kommende sæson, hvor Karolinelund vil være en park i byggerod.
Nedrivning af forlystelser og omdannelse af anlæg vil nemlig få betydning for, hvor store dele af parken der vil være åben og hvor længe.
Usikkerhed om åbningstid
Det kan ikke undgås, mener Anne-Dorte Krog (SF), skole- og kulturrådmand, som dog ikke kan sige, hvor meget det vil ramme adgangen til haven, afholdelse af koncerter eller brugen af restauranter.
- Det afhænger jo af, hvor meget der skal rives ned. Det har vi endnu ikke overblik over. Men jeg vil mene, at det skal planlægges, så man kan bruge scene, restauranter og legepladser mest muligt, siger hun.
- Det er usikkert, hvor længe vi kan holde åbent, og hvor meget vi kan åbne. Men vi når ikke at få omdannet Karolinelund til den ønskede bypark til den kommende sæson. Mit bud er, at det først vil ske efter næste sæson, siger Anne-Dorte Krog.
Parken under ny rådmand
Men driften af Karolinelund er nu overdraget til teknik- og miljøudvalget med rådmand Mariann Nørgaard (V) i spidsen, og hendes forvaltning får nu til opgave at udarbejde en handleplan og tidsplan for omdannelsen.
- Der skal blandt andet tages stilling til, om der skal indkaldes til en arkitektkonkurrence, og der skal være en offentlighedsdebat, siger Anne-Dorte Krog.
Penge til at rydde op
Dog skal skole- og kulturudvalget på sit møde tirsdag også have Karolinelund på dagsordenen - på den del der er lukket for offentligheden.
- Indstillingen er, at vi skal bede om at få en tillægsbevilling til at få ryddet op i Karolinelunds gæld og forpligtigelser, siger Anne-Dorte Krog, som ifølge kommunens juridiske afdeling ikke må ikke oplyse beløbet på tillægsbevillingen.
- Ud fra beløbet kan man se, hvad vi skal betale de forpagtere, som har en aftale ud over 2010. Af samme årsag er punktet på den lukkede dagsorden, siger rådmanden.
- Men efter mødet tirsdag vil jeg forsøge at fremlægge mest muligt for offentligheden, tilføjer hun.
Flere penge til at rive ned
Netop forpagternes situation er også uafklaret, fordi det endnu ikke ligger fast, hvordan haven skal drives videre fremover. Det er heller ikke klart, hvilke forlystelser der skal rives ned, sælges eller drives videre.
- Derfor kommer vi udover tillægsbevillingen til at dække gælden også til senere at bede om en tillægsbevilling til nedrivning og genetablering af parken, oplyser Anne-Dorte Krog.
41,3 mio. i Karolinelund
Som tidligere oplyst kommer Aalborg Kommune siden købet af Karolinelund i 2007 til at putte 41,3 millioner kroner i parken inklusiv købesum, dækning af driftsunderskud og gæld samt udgifter til anlæg som stibelægning.
Oveni kommer udgifter til nedrivning og omdannelse, men også eventuelle indtægter fra salg af forlystelser, og eventuelle indtægter fra grundsalg, hvis planerne om randbyggeri af boliger i Karolinelund føres ud i li-vet.
-
Print artikel
28. okt 2010 kl. 11:33
Hans Peter
Læs/besvar
Det bliver spændende at se hvad Fru Nørgaard og hendes embedsmænd vil byde de hårdt plagede beboere i området. Lige for tiden er adskillige beboere fysisk indespærret pga. voldsomme anlægsarbejder. Anlægsarbejder der nemt kunne været lavet da området alligevel var afspærret sidste år, men nej - størst mulig gene for beboere on andre er konsekvensen.
En skandale og lidt at arbejde med for en kvik journalist
Læs/besvar
28. okt 2010 kl. 12:37
Nulle
Læs/besvar
Dette byråd har jo klart bevist,at selvom man bliver valgt i byrådet følger der ikke automatisk evner med til at kunne klare posten man bliver tildelt...Et kedeligt system vi har her i landet,man blver valgt ind,grundet ens taleevne,og ikke efter de evner en person burde have for at kunne tage beslutninger på mange borgeres vegne..Aalborgs manglende og usamhængende planlægning,er et klart bevis på at evnerne ikke rakte til jobet ...
Læs/besvar
28. okt 2010 kl. 13:55
Gabriel
Læs/besvar
Desværre er det ikke kun i Karolinelund at der er byggerod, det har der været i årevis i byrådet også......................
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
11