Danske Bank må betale de ni mio. kr., der ligger ud over kommunens garanti til Karolinelund, mener de to partier.
Hvis det står til Venstre og De Konservative i Aalborg Byråd, så hænger Danske Bank på en regning på ni mio. kr. i forbindelse med oprydningen efter Tivoli Karolinelund.
Derimod mener SF, at der økonomisk skal ryddes helt op efter tivoliet.
Vil ikke betale for banken
Tivoli sluttede forlystelseslivet med en overophedet kassekredit på omkring 15 mio. kr., men Aalborg Kommune har kun garanteret for de seks mio. kr.
Og differencen på de ni mio. kr. vil de to partier under ingen omstændigheder betale.
Den økonomiske oprydning efter tivoli diskuteres på den lukkede del af skole- og kulturudvalgsmødet på tirsdag.
- Vi dækker selvfølgelig ind i forhold til den garanti, som vi har givet pengeinstituttet i forhold til Karolinelund, og det er seks mio. kr. Hvad der er derudover, det er ikke kommunens forpligtelse, siger Mariann Nørgaard (V).
Dermed hænger Karolinelunds bankforbindelse på regningen.
- Det er et valg, som banken selv har taget, siger Mariann Nørgaard.
Bankens risiko
De Konservative vil heller ikke lege med.
- Vi vil betale, hvad kommunen har forpligtet sig til, resten betaler vi ikke, siger Vibeke Gamst.
I stedet skal Danske Bank betale, mener De Konservative.
- Det er det, som pengeinstitutter kommer ud for, når de satser på en kunde, når det senere viser sig at være en fejl.
Hun undrer sig over, at kassekreditten er kommet op i det røde felt.
- Det ser besynderligt ud, at kassekreditten er kommet op i det træk, det skal vi have en forklaring på.
Vibeke Gamst mener heller ikke, at man er moralsk eller juridisk forpligtet til at betale mere end garantien.
- Det kan jeg ikke se, at vi er. Juridisk er vi ikke forpligtet, det kan jeg ikke se, at vi er.
Lagt penge ud til løn
Venstres Mariann Nørgaard peger også på, at Aalborg Kommune har lagt penge ud til løn i Karolinelund.
- Det er praksis, som man åbenbart har i Aalborg Kommune, hvor man agerer bank for de selvejende institutioner herunder den erhvervsdrivende fond Karolinelund. Man har brugt kommunen som bank i forhold til at udbetale lønninger, så det er klart, at det også påvirker kommunens økonomi.
Den praksis kommer bag på Mariann Nørgaard.
- Det er en overraskelse for mig, at kommunen har været bank i det tilfælde.
Stå ved ansvaret
SF mener, at kommunen er nødt til at dække hele kassekreditten, oplyser Anne-Dorte Krog, der udtaler sig som byrådsmedlem og ikke som rådmand for skole- og kulturudvalget.
- Vi skal have ryddet helt op efter Karolinelund. Vi er trætte af det, men det er sidste gang, og vi har nu en garanti for, at det ikke sker igen, siger Anne-Dorte Krog.
Hun mener dermed ikke, at Karolinelunds bankforbindelse skal dække sit tab på kassekreditten udover kommunegarantien.
- Bankforbindelsen har opført sig ordentligt. Problemet er, at Karolinelund er blevet drevet med underskud alt for længe. Det havde været bedre, at vi havde sagt stop i tide. Hele byrådet sagde ja til at købe Karolinelund, og vi er nødt til at stå ved vores ansvar, mener Anne-Dorte Krog.
-
Print artikel
01. nov 2010 kl. 10:00
Anete Jespersen
Læs/besvar
Jeg gætter på, at Den Spanske Bank dækker de 9 mill. men at de formodentlgt vil søge nogle af pengene dækket ind ved civile søgsmål mod dele af ledelsen
Læs/besvar
01. nov 2010 kl. 10:25
Michael Madsen
Læs/besvar
Det kan da i alt fald aldrig være et problem for borgerne i Aalborg kommune, at en uansvarlig bestyrelse og en uforsigtig bank, lader gælden overstige kassekreditten. Det må Danske Bank og bestyrelsen selv stå for.
Desværre er jeg bange for, at et flertal i byrådet har en anden opfattelse, og lader skatteyderne betale - selv om de samme byrådsmedlemmer påstår at kommunen fattes penge, og gennemfører besparelser i stor stil.
Læs/besvar
01. nov 2010 kl. 19:40
bent øberg
Læs/besvar
dælme flot at anne-dorte krogh - OG SF ! - så betingelsesløst hopper ind for at redde Danske Bank.. så´rn en slags sf´sk kommunalt bidrag til en ny Bankpakke !!!!
Læs/besvar
01. nov 2010 kl. 22:08
Larsen
Læs/besvar
p style="MARGIN:0cm 0cm 10pt;" class="MsoNormal">Der er da ikke rimeligt at politikere fra venstre og de konservative nu forlanger at det er en bank der skal til at betale for de fejl som politikeren laver.
Hvis en virksomhed som Aalborg Kommunes politikere virkelig mener at deres bankforbindelse virkelig skal til at dække deres fejl og mangler så hører alt op. Banken har vel ikke andet en fulgt en/den parksis som bestyrelsen for tivoliet har udstukket.
Læs/besvar
01. nov 2010 kl. 22:54
Michael Madsen
Læs/besvar
Kære Larsen.
Aalborg kommune har stillet en garanti for en kassekredit på 6 millioner kroner. Men Danske Bank har ladet overtrækket komme op på 15 millioner.... Med mindre en eller anden har givet lovning på vegne af byrådet, så er det da tosse-dumt af Danske Bank ikke at sige stop ved de 6 millioner som der var garanti for. Og så må det da stadigt være en sag mellem bestyrelsen for Karolinelund og banken, for jeg har da aldrig hørt at byrådet skulle have godkendt overtrækket! Så derfor kan det da heller aldrig bllive skatteyderne i Aalborg kommune som skal betale det - med mindre man ser det fra et SF-synspunkt åbenbart!
Læs/besvar
02. nov 2010 kl. 19:34
Annette
Læs/besvar
Jeg mener at dem som har lavet aftalen om overtrækket skal stå til ansvar for gælden. Der er noget meget lunket ved denne sag som skal følges op på.
Læs/besvar
02. nov 2010 kl. 23:12
Larsen
Læs/besvar
Det lunkne må vel være at den socialdemokratiske borgmester i Aalborg Henning G Jensen udnævnte sin ven Arne B Schade til formand for fonden, et job han åbenbart ikke kunne magte, helt ligesom formanden for det Grøndlandske Hus.
Men sådan er det med Henning G Jensen. manden er jo klompet utilregnlig.
Læs/besvar
03. nov 2010 kl. 10:28
Michael Madsen
Læs/besvar
Ja, men endnu en gang sprang Venstre og Konservative op som løver, og faldt ned på onkel Henning`s knæ som lam!....Og hvem bliver de økonomiske tabere mon? Skatteyderne, nok en gang.
Vil folk virkeligt blive ved med stiltiende at finde sig i det? Aalborgs egen bankpakke, betalt af de kommunale skatteydere - tilmed i sparetider.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
28