Ekspert: Ulovligt at betale hele gælden

Karolinelund lukker med en gæld, der overstiger kommunegarantien. Eksperter rejser tvivl om kommunens ret til at dække hele gælden.Foto: Lars Pauli
Karolinelund lukker med en gæld, der overstiger kommunegarantien. Eksperter rejser tvivl om kommunens ret til at dække hele gælden.Foto: Lars Pauli

Aalborg Kommune må ikke dække hele gælden i Karolinelund, påpeger professor.

Aalborg Kommune må ikke dække hele gælden i fonden bag Tivoli Karolinelund. Det er nemlig en overtrædelse af kommunalfuldmagten, fastslår Claus Haagen Jensen, professor i offentlig ret ved Copenhagen Business School.

Også ph.d. Sten Bønsing, lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, rejser tvivl om lovligheden ved kommunens fremgangsmåde.

Samlet gæld på 13,9 mio. kr.

Som omtalt i NORDJYSKE i går indstiller et enigt skole- og kulturudvalg til byrådet, at kommunen dækker hele gælden på 13,9 millioner kroner efter fonden bag Karolinelund, selv om kommunen på forhånd kun har givet en kommunegaranti for de seks millioner kroner. Efter momsrefusion kommer beløbet dog ned på 9,7 mio. kr. Ved at dække hele gælden sikrer kommunen, at alle private virksomheder og Danske Bank får deres tilgodehavender.

Offentlig støtte til private

For Danske Banks vedkommende er der tale om cirka 1,7 millioner kroner ud over den kommunegaranterede andel af gælden, mens de mindre private virksomheder har i underkanten af en million kroner til gode.

- Umiddelbart mener jeg ikke, det er lovligt, at kommunen dækker hele gælden. Man får jo ikke mere tivoli for pengene. Hvem får så glæde af det? Det gør forskellige private firmaer, og det kan kommunen ikke bruge sine midler til, siger Claus Haagen Jensen.

Han oplyser, at indfrielsen af kommunegarantien selvfølgelig er lovlig.

- Men ved at dække hele gælden giver du penge, som du ikke har lovet på forhånd. Kommunen må ikke på denne måde tilgodese private firmaer, siger Claus Haagen Jensen.

Op til Statsforvaltningen

En anden ekspert, Sten Bønsing, understreger, at kommunalfuldmagten forbyder støtte til private firmaer, uanset om der er tale om direkte eller indirekte støtte.

- Jeg tvivler på, det er lovligt i dette omfang at yde støtte udover kommunegarantien. Den nærmere vurdering af, om det er lovligt eller ej, ligger hos statsforvaltningen, siger han.

Kommunen må med sin kommunegaranti gerne yde støtte til en kulturel institution som Karolinelund.

- Men når det nu er besluttet at lukke den, så må der ikke længere ydes støtte. Og resultatet er måske, at pengene ender i banken eller hos de små erhvervsdrivende. Det er ikke lovligt efter kommunalfuldmagten, siger Sten Bønsing og tilføjer:

- Kommunen får jo ikke noget for pengene, ikke andet end at private firmaer får hjælp. Jeg tvivler på, det er lovligt.

Momsrefusion tæller ikke

En af bevæggrundene for, at skole- og kulturudvalget vil dække hele gælden, er udsigten til at få den fulde momsrefusion.

Såfremt kommunen ikke dækker hele gælden, men lader Karolinelund likvidere som insolvent, så mister kommunen refusionen af momsen for 2010 svarende til to millioner kroner.

- At man bøffer Staten for et par millioner kroner ændrer ikke noget. Det har intet med juraen at gøre, siger Claus Haagen Jensen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

04. nov 2010 kl. 10:37 egal

Læs/besvar

Claus "Firkantet" Haagen Jensen, der er måske mere mellem himmel og jord end de offentlige oplysninger antyder. Måske er udvidelsen sket i samråd med kommunen, der har givet yderligere garantier, ellers ville en SF'er vel ikke frede en storbank. Der er vel også noget der hedder anstændighed, og dette gælder vel også Aalborg Kommune!

Læs/besvar

04. nov 2010 kl. 11:57 bent øberg

Læs/besvar

SF medvirker åbenlyst med glæde i endnu en kommunal bankpakke.. bankpakke to. den første sikrede spar bank nords tilgodehavende i det nye kommune-skib Loa.. den anden skal nu sikre danske banks tilgodehavende på karolinelund-overtrækket.

Læs/besvar

04. nov 2010 kl. 12:07 thgu

Læs/besvar

Det kunne jo også bare være at såfremt banken hang på tabet, skulle regnskaberne jo frem i offentlighedens lys - noget som SF eller soccerne åbenbart ikke er interesseret i ?  

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 15

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere