- Vi kan ikke løbe fra forpligtelser

Mads Sølver Pedersen (V), næstformand i skole- og kulturudvalget, føler sig på sikker grund. Arkivfoto
Mads Sølver Pedersen (V), næstformand i skole- og kulturudvalget, føler sig på sikker grund. Arkivfoto

Næstformand i skole- og kulturudvalget peger på, at kommunen har ansvaret, da man selv har stiftet fonden.

Næstformanden i skole- og kulturudvalget, Mads Sølver Pedersen (V) føler sig på sikker grund, når det gælder udvalgets beslutning om at betale hele Karolinelunds gæld.

- Det må stå for Claus Haagen Jensens regning. Jeg kan bare konstatere, at den erhvervsdrivende fond er stiftet af Aalborg Kommune og ejet af Aalborg Kommune, så er det vel også Aalborg Kommune, der har en forpligtelser over for nogle private firmaer, der har udført et stykke arbejde for dem. Det er ligesom det, som jeg har forholdt mig til, siger Mads Sølver Pedersen.

Han mener ikke, at man ved at betale mere end de seks mio. kr., som kommunen har garanteret for, yder ulovlig støtte til private firmaer.

- Vi likviderer et selskab, og det er altid dyrere. Nogle af de penge, der ligger i det her, og det er derfor, det er på den lukkede dagsorden, er penge til de forpagtere i Karolinelund, for de skal have penge tilbage for nogle af de investeringer, som de har gjort i troen på, at de havde en kontrakt. Og det er klart, at vi havde afsat et beløb til dem, men det er ikke sikkert, at det rammer det beløb, og det er derfor, vi ikke har meldt det ud, fordi der ligger nogle forhandlingssituationer, siger Mads Sølver Pedersen.

Kommunen har inden beslutningen foretaget en juridisk vurdering af at betale mere end bankgarantien.

- Det er klart, det gør Aalborg Kommune, det har været vendt på kryds og tværs. Men jeg kan kun sige, at vi forholder os til, at den erhvervsdrivende fond, det er Aalborg Kommune. Det er ikke som, hvis det var en selvejende institution, der kørte deres eget løb. Det er os selv, der har startet firmaet, og så har jeg svært ved at se, at man kan løbe fra forpligtelserne.

Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF).

Print artikel

Kommenter denne artikel

04. nov 2010 kl. 11:02 Gert Andersen

Læs/besvar

Jeg kan forstå at Venstre (Mads Sølver) nu har ændret holdning. For mindre end en uge siden meldte han ud, at kommunen ikke skal betale mere end garantien på de 6 mio. Hvad skyldes denne kovending ?

Læs/besvar

04. nov 2010 kl. 12:04 bent øberg

Læs/besvar

borgmesteren så misbilligende på sølver..

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 16

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere