På sporet af motorvejen

En vandretur skal give politikere og tvivlere et billede af, hvordan ruten kommer til at forløbe, hvis motorvejen placeres vest for Aalborg.
En vandretur skal give politikere og tvivlere et billede af, hvordan ruten kommer til at forløbe, hvis motorvejen placeres vest for Aalborg.

Vandretur skal give politikere og tvivlere syn for sagen.

Borgerbevægelsen mod en vestlig motorvejsforbindelse har i næste uge arrangeret vandreture på ruten for en eventuel vestlig motorvej.

Motorvejsvandringen er ment som en fredelig demonstration, hvor alle interesserede har mulighed for at se, hvor trafikken kommer til at køre, hvis en vestforbindelse bliver valgt som den tredje forbindelse over Limfjorden.

- Når man tegner motorvejen ind som en streg på et kort, ser det meget tilforladeligt ud. Derfor er det kun dem, der bor på ruten, der er helt oppe at køre. Men når man går der selv, er det slet ikke til at bære. Vi ødelægger noget værdifuldt, siger borgerbevægelsens formand Louise Faber.

Tæt på byen

Hun er ikke i tvivl om, at vandreturen vil flytte meninger. Formålet er at vise, hvor tæt på byen motorvejen kommer til at løbe.

- Jeg håber, at rigtig mange møder op og ser, hvor katastrofalt den linjeføring er placeret. Arealerne blev fredet til en kommende motorvej for 40 år siden, men på de år har der udviklet sig et liv i vestbyen, som ingen kunne have forudset, siger Louise Faber.

Hun slår fast, at hun altså ikke underkender, at Nordjylland har trafikproblemer.

- Vi skal også tage hånd om oplandet, men et stærkt Nordjylland er ikke bare infrastruktur. Det er i højere grad attraktive byer, siger formanden.

Motorvejsvandringen foregår på fire forskellige ruter tirsdag klokken 18.30 og næste søndag klokken 16.00. Tilsammen dækker ruterne 10 km af den planlagte motorvej.

Print artikel

Kommenter denne artikel

20. aug 2011 kl. 11:23 errare humanum est

Læs/besvar

Jeg skal også ud og gå en lang tur idag. Jeg har dog valgt et stykke smuk natur at færdes i.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 00:07 Anders Ladsholm

Læs/besvar

 Louise Fab(l)er og de øvrige anti-vej-vejledere mener åbenbart at en vestmotorvej simpelthen kommer til at ligge for tæt på byen??? Hmm...Engang lå E45-motorvejen også uden for byen: Der var åbent land og marker mellem Vejgård og Nr. Tranders. Aalborg Øst var kornmarker og mellem to bitte landsbysamfund Sdr. og Nr. Tranders. Og blot et par stenkast fra RokokoBlomster var Gug ikke andet end vidtstrakt landbrugsland. Siden 1969 har Aalborg så bredt sig ud over bakkeøerne og opslugt en stribe landsbyer. Siden gode gamle E45 kom til har byen bredt sig helt ud til motorvejen - og længere ud end motorvejen. E45 er stillet og roligt blevet klemt inde i bymæssig bebyggelse. Det vil også ske med den kommende vestmotorvej. Der ligger et naturligt byudviklingspotentiale i engene vest for Hasseris og nord for Frejlev. Om 30 år vil også den kommende vestmotorvej være rammet ind af boliger og erhverv. Det kaldes udvikling. Byudvikling, Louise.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 00:15 Morten Amdisen

Læs/besvar

Sådan er det altid med større anlægsarbejde - megen modstand før etableringen, og når det så er lavet, så vil folk ikke undvære det. En mortorvej vest for Aalborg over Egholm er den mest logiske løsning for en tredje forbindelse over Limfjorden ved Aalborg. Det vil blive et utroligt flot stykke anlægsarbejde, og det bliver en nydelse at køre over Egholm på den nye motorvej.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 00:21 Mads Holme

Læs/besvar

 Det værste er, alle dem der er imod en vest forbindelse, fatter ikke at den også skal aflaste midtbyen. Hvis der bare bliver bygget et extra rør, kan vi fint presse flere biler igennem, men det løser ikke problemet med midt byen. En vest forbindelse vil trods alt naturligt flytte en del folk væk fra midtbyen da det bedre kan betale sig at køre uden om, hvis man skal den vej på.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 09:39 Anders Wested

Læs/besvar

Til Anders Ladsholm Hvad er det for en gammeldags vision du har, om hvad der er gode byer? Moderne byplanlægning handler da ikke om at proppe huse og motorveje ind over alt. Tværtimod prøver man da på at adskille trafik og boligområder ved at lave grønne kiler. I New York har de ansat en dansk byplanlægger til et program, der går ud på, at få anlagt parker hver gang en "blok" bliver revet ned, hvis det sker i et område med over en vis afstand til et grønt område i forvejen. DET er udvikling - at sikre attraktive byer, så byerne kan tiltrække højt uddannet arbejdskraft, og sikre sunde og velfungerende mennesker, så de bedre kan tænke de tanker, der kræves for at vi vinder i fremtiden. Begge dele styrkes af rekreative områder tæt på bymæssig bebyggelse. Vi har E45 til transittrafik, så lad os udbygge og sikre den med et ekstra rør. Det passer godt med, at Aalborgs byudvikling trækker mod øst. Det er desuden problematisk at bygge såvel nye huse som motorveje kun 1 meter over havets overflade i Hasseris Enge.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 09:57 Anders Wested

Læs/besvar

Til Mads Holme. En motorvej vest om byen vil primært aflaste tunnelen. I centrum kommer der ifølge VVM kun 6 % færre biler end i dag (28.700) hvis man etablerer Egholmforbindelsen. Når der på grund af en vestforbindelse bliver plads til at køre den vej (i stedet for Høvejen) uden at man kan forvente køer og langsom kørsel, vil flere nemlig smutte den vej. Vejdirektoratet giver mig ret i at den sidste mekanisme findes, de mener dog stadig at man kan aflaste 6 %. Trafikforsker Anker Lohmann-Hansen mener ikke engang, at de 6 % er realistiske, Trafikken på Limfjordsbroen har været påfaldende konstant de sidste 30 år, mens trafikken via tunnelen er steget til det dobbelte. Der vil blive fyldt ud med nye bilture mellem Aalborg og Nørresundby, som ellers ikke ville være gennemført, lige så snart man ikke frygter kø på Limfjordsbroen/Vesterbro, og så kommer køen igen. Jeg tror også, at Vejdirektoratet har overset den mekanisme, at flere i Aabybro-området vil anskaffe bil, hvis man laver en motorvej vest om Aalborg (for at handle i City Syd eller arbejde sydpå) og at der også af denne årsag vil komme flere bilture udefra til Aalborg centrum. Det med at en Egholmsforbindelse vil kunne aflaste centrum mærkbart er derfor en MYTE! Det eneste, der vil kunne hjælpe, er at inddrage det ene spor i hver retning på Limfjordsbroen, men det vil skabe en folkeopstand med mindre man samtidig giver bilerne et alternativ, f.eks. en bynær bro over fjorden ved Karolinelundsvej. Se også min korrespondance med Vejdirektoratet på www.DenBedsteVej.dk, artilklen ´Køerne på Thistedvej vil fortsætte´...

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 11:28 Ørkenrotten

Læs/besvar

Og hvor er vejene der skal bringe bilisterne fra centrum til den nye motorvej?En motorvej vest om Aalborg løser ikke problemerne i centrum, for Aalborg's bilpolitik gennem årene forhindre nem og uhindret kørsel øst-vest (og i øvrigt også nord-syd).Som tidligere skrevet, er det et problem skiftende byråd selv har skabt, ved at indsnævre veje og tvinge trafikken over i tunellen. Hvis du er imod vestforbindelsen, kan du gå på http://www.bricksite.com/limfjordsforbindelse/borgerbevaegelsen og sende din mening til Vejdirektoratet. Alternativt så send selv din mening til vd@vd.dk inden udgangen af august.

Læs/besvar

21. aug 2011 kl. 11:31 Ørkenrotten

Læs/besvar

p;Jeg synes i øvrigt du skulle gå en af turene, da du åbenbart ikke ved hvad du taler om.  

Læs/besvar

22. aug 2011 kl. 11:26 Michael Madsen

Læs/besvar

Jeg tror også, at Vejdirektoratet har overset den mekanisme, at flere i Aabybro-området vil anskaffe bil, hvis man laver en motorvej vest om Aalborg (for at handle i City Syd eller arbejde sydpå) og at der også af denne årsag vil komme flere bilture udefra til Aalborg centrum. ( Anders Wested) Jeg forstår bedre og bedre hvorfor mange i Jammerbugt mener at en motorvej vil gavne dem. Ifølge Anders Wested, får de alle råd til en ekstra ny bil, blot vestvejen kommer! Bynære broer? Ja, fint nok. Men som jeg har skrevet til dig op til flere gange, er det en kommunal opgave, så hvor skal kommunen finde pengene? Jeg kan i alt fald ikke. Det virker på mig som om mange af de som siger de kæmper imod en forbindelse over Egholm, egentligt er ret ligeglade med øen som sådan, men mere bruger det som et argument for helt at få fjernet bilerne og få alle over på løbehjul..Det vil måske give øget folkesundhed, men er i bund og grund urealistisk. Bilen er nu en gang kommet for at blive. Hvad angår at det ikke skulle hjælpe midtbyen, og at trafikken ikke skulle være øget, da er vi sådan set mange her inde som er uenige. Vi har tydeligt kunne mærke hvad vej det er gået, med de håbløse beslutninger byrådet har truffet for byens infrastruktur. Det sander ganske enkelt til dag for dag. Og derfor er jeg også gået fra at være arg modstander af enhver vestforbindelse, til at gå ind for en tunnelløsning i vest. Det kan end ikke en vandretur ændre på.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 30

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere