12. sep 2011 kl. 17:44
errare humanum est
Læs/besvar
Er dette så den endelige beslutning om hvor forbindelsen skal ligge? Hvis dette er tilfældet, så hurra. Den rigtigr placering, og beslutningen taget. Slut med al den diskussion, og så håber byrådet garanteret at da projektet er klar til start, at en evt. rød regering vil bruge nogle af alle deres løfter om fremrykning af offentlige investeringer kommer til at betyde, at forbindelsen kan påbegyndes med det samme.
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 18:00
errare humanum est
Læs/besvar
Nå, så kom der lige en opdatering fra Nordjyske. Kan se at farcen fortsætter. Hvis dette kun er en anbefaling, vil det så sige at det er staten der bestemmer hvor en nye forbindelse skal ligge?
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 18:28
Monti
Læs/besvar
jeg syntes det er fedt over Egholm , så kan de jo sælge færgen igen og koble øen på motorvejen.
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 18:47
Antfarm
Læs/besvar
En stor sejr for fremskridtet... eller?Egholm er en lille oase midt i Aalborg, hvor lyden af biler er sjælden, hvor ø-kulturen viser sig lidt frem, og hvor der altid er fred og ro, når sjælen ønsker det. Her har vi et lile stykke af en gammeldags idyl, som man alle andre steder ville værne om.Men hensynet til økonomien er større, når der skal bygges...? Et nyt sygehus i Aalborg Øst giver en del mere trafik, og det er vigtigt med gnidningsløs adgang til et effektivt sygehus.Men hensynet til økonomien er større, når der skal bygges...?Aalborg Havn og transportcentret vil kunne drage stor nytte af en østlig forbindelse.Men hensynet til økonomien er større, når der skal bygges...?Den tilsigtede udvikling i de næste mange, mange år indikerer, at man bygger mod øst, hvor der også er flere, store oplandsbyer.Men hensynet til økonomien er større, når der skal bygges... ? Men:Kommer man fra Jammerbugt, er der da op til 10 minutter at spare, når man skal til City Syd via Egholm - så kan man også lige stå af på Egholm og nyde naturen. Dejligt... og en bro kan jo males med nogle fine blomster på... og tag ørepropper med... Har man ikke penge nok til at gøre det rigtigt fra starten, skal man lade være med at bygge en bro, bare fordi man ikke vil stå tilbage for diverse trafikministre. For en gangs skyld håber jeg, at sparekniven gør sit indhug...
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 18:49
Antfarm
Læs/besvar
Ja, færgen skulle jo også være en del mere værd, end kommunen har betalt for den - mon ikke den kan give lidt i kassen ved et salg?
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 19:05
Gert Andersen
Læs/besvar
Det var en dejlig nyhed at få - Det er den rigtige foreslåede placering af en ny forbindelse over fjorden, som vil få stor betydning for udviklingen i Aalborg og ikke mindst i hele regionen. Især for Vendsyssel er det vigtigt at infrastrukturen over fjorden er i orden - Bare en skam at ikke hele byrådet gik ind for en vestlig forbindelse. Det havde været et endnu vigtigere signal til folketinget.
Og så vil jeg gerne rose Henning G. for støtten til en vestlig forbindelse. Den viser at borgmesteren også tænker på udviklingen i de omkringliggende kommuner og ikke er så snæversynet som SF som tror at al trafik kan klares af det offentlige via den kollektive trafik.
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 19:50
Anders Ladsholm
Læs/besvar
Hey "latino",
Staten bestemmer principielt set ikke, hvor veje og broer skal bygges - medmindre der er tale om statsveje (typisk motorveje, motortrafikveje og visse overordnede landeveje). Men hvis Aalborgs 200.067 borgere skal kunne undgå, at hele milliardregningen ender hos Aalborg Kommunes skatteydere, ja, så skal staten være helt eller delvis sponsor for projektet. I praksis udelukker dette derfor alle andre løsninger end en motorvej via Egholm. Aalborg Byråds afstemning i dag - hvor et flertal af de folkevalgte pegede på Egholm-linjen - er vejledende - den vil nu blive sendt til Vejdirektoratet (statens vejmyndighed) som en del af Aalborg Kommunes høringssvar. Vejdirektoratet vil så behandle høringssvaret og kan så vælge at medtage byrådets eventuelle ændringsforslag/modifikationer/ønsker i det videre arbejde eller ej. Faktum er altså, at vi nu har både et regionsråd og et byråd, der begge peger på Egholm-løsningen: Det sender et stærkt og ret entydigt politisk vink med en vognstang til Folketinget, om at Nordjylland gerne vil drøne henover Egholm med 130 i timen om 9 år.
Det er nemlig Folketinget, som her senere på efteråret skal træffe pricipbeslutning om linjeføringen for den 3. limfjordsforbindelse. Den principbeslutning vil så formentlig (uanset om rød eller blå stue vinder regeringstaburetterne) resultere i at folketinget beslutter at udarbejde en anlægslov. Den kan så formentligt vedtages af folketinget engang i april/maj næste år, hvorefter staten nedsætter en ekspropriationskommission, der skal forhandle/diktere ekspropriationsbetingelser for de ejendomme, som må vige pladsen for motorvejsbyggeriet ved Aalborg. En sådan række ekspropriationsforretninger tager 1-2 år. Sideløbende hermed er der naturligvis blevet detajlprojekteret og entreprenøropgaver har været i udbud.
Summa summarum: Byggestart bør kunne forventes i 2014. HKH Fartprins Frederik kan så klippe snoren til den nye vestmotorvej og Egholmforbindelsen engang i 2019 eller 2020.
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 19:55
Anders Ladsholm
Læs/besvar
- Egholm II er købt brugt og har en forventet restlevetid på 20 år. Det er vist begrænset, hvor mange bud der kommer på den, medmindre vi taler museumsgenstand til et brandhærget Søfarts- og Marinemuseum, hva'.
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 23:16
Morten Larsen
Læs/besvar
Ja det er så ikke første eller sidste gang politikerne agerer mod et flertal i befolkningen.Har svært ved at se hvilke kommuner der skulle få gavn af en vestlig forbindelse, da trafik mængden er begrænset mod vest ift den eksisterende motorvej.Og skrønen med at "udkantsdanmark" vokser og trives, blot der kommer en motorvej, har ingen gang på jorden. Unge mennesker søger i stadig stigende grad mod storbyerne, og flytter man til Brovst eller Fjerritslev kunne det være fordi man søger ro og fred.Men endnu en gang smadrer man et unikt og smukt miljø, som gør det rart at være Aalborggenser!
Læs/besvar
12. sep 2011 kl. 19:58
Anders Wested
Læs/besvar
Hvor er der meget løgn med i denne debat.
"Især for Vendsyssel er det vigtigt at infrastrukturen over fjorden er i orden" - bortset fra den mindste kommune Jammerbugt er det da ligegyldigt om man forbedrer forholdene via en øst- eller vesfforbindelse, for vejen er lige lang - bare man kan komme igennem, Der er faktisk større problemer i en vestløsning, fordi man ved problemer i tunnelen ikke kan sende 42.600 biler over til Egholmmotorvejen via Høvejen.
"Centrum aflastes for trafik" - argument brugt af mange på mødet - jamen se selv i rapporten, der kommer 26.900 biler over Limfjorden i 2020 med en Egholmforbindelse imod i 2010 27.900 biler, dertil kommer at mange forskere mener der kommer langt større trafikspring. Der kommer lige præcis det antal, der kan være, det har der gjort i de sidste 30 år. "Intet alternativ hvis der opstår uheld på E45" - dette er sjældent i forhold til problemer med tabte ting etc. i tunnelen, og der findes en alternativ vej via Kridstsvinget, Østre Alle, Sønderbro og Sønderbromotorvejen de få gange, det sker. "Vest er bedst for udviklingen" er heller ikke let at vide, før vi får rettet alle de fejl, der er i beregningen i VVM, herunder at VVM glemmer Ny Dallvej forbindelsen til City Syd i øst, der danner genvej til butikscentret. Bedst for byens udvikling kunne også være at fastholde de ting, der gør Aalborg til en attraktiv og anderledes by at flytte til, Egholms værdi kan sammenlignes med værdien af mange musikhuse, det samme med alle de andre naturområder, der bliver ødelagt.
"Skalborg skal aflastes for trafik" det aflastes da bedst med østløsningen via Ny Dallvej, da menge ellers fortsat vil køre via Indkildevej frem for at køre omvejen syd om Dall Villaby
"En vestforbindelse giver mindre støj" En vestforbindelse giver to rækker på 20 km med støj, en øst kun en række på 20 km. Ved anlæg af en Egholmforbindelse sparer øst ca. 1 dB eller det samme som det mindste et øre kan høre, til gengæld opstår der støj ud over Hasseris.
Byrådsmødet endte med at næsten alle syntes, der var brug for en revision af VVM på grund af de mange indsigelser og tvivlsspørgsmål, og at det var mærkeligt at beslutte noget uden man havde set disse og læst Vejdirektoratets svar pådisse, alligevel træffer man så en beslutning, fordi der er nogle, der er utålmodige.
Hovedproblem: for kort tid til at man kan få debatten færdig og for at politikerne kan sætte sig godt nok ind i sagerne, og det var jo godt for dem, der vil have Vest. Det var også Mariann Nørgaard, der var så ivrig efter at det hele skulle jappes igennem, nu fik hun sin vilje og fik ikke et byråd, der sagde entydigt ja til vest men et byråd der demostrerede, at det er langt fra sikkert at vest er bedst. Men hun tolker det nok som grønt lys til den ultimative bil-CO2 løsning i Aalborg.
Det er også en løgn at Henning G valgte vest fordi han ville tænke på udviklingen i de omkringliggende kommuner, så vidt jeg husker var det fordi han kunne konstatere, at der var flertal for vest, og da det var tilfældet ville han ikke stå tilbage som en borgmester der var i mindretal på et andet forslag end flertallet, det mente han ikke ville gavne byen og muligheden for at få noget til at ske. Inderst inde sagde han jo i starten, at han foretrak øst, men journalisten må have siddet og sovet.
Flere løgne: Byrådet vedtog at "VVM klart siger, at der er behov for en ny fjordforbindelse i 2020", nej, den siger et sted mellem 2018 og 2029 afhængig af udviklingen i biltrafikken,
Og den sædvanlige arrogance fra de borgerlige indlæg med at venstrefløjen vil have, at vi allesammen skal køre offentlig transport er også helt i skoven, for det vi snakker om er at flytte f.eks. blot 6 % af trafikken eller undgå en stigning på 6 %, så udskyder man behovet for en ny forbindelse med 4-5 år samt gør noget for CO2, hvilket de ivrige motorvejstilhængere er fuldstændig aldeles blinde overfor, for de er ligeglade med deres børn og de kommende generationer, bare deres biler kan komme frem.
Læs/besvar
13. sep 2011 kl. 08:53
Kim1a
Læs/besvar
Jeg har ikke sat mig ind i VVM, og ønsker egentlig heller ikke at miljøet får så meget plads i argumentationen som det fremstår i denne debat. Hvis miljøet skulle have mest magt skulle der jo slet ikke bygges flere veje.
En motorvej over Egholm var bedste løsning af de tre forslag der var i spil. Jeg forstår dog ikke hvorfor man stadig ikke ser nærmere på andre byer med vand. London, Paris m.fl. hvor der er mange broer over. På den måde sikrer man fleksibilitet når der skal laves anlægsarbejder, og samtidig giver man bløde trafikanter bedre forhold, som (spinkelt håb) sørger for at færre tager bilen.
Lindholmlinjen som tosporet bro, en tilsvarende øst for centrum (omkring det havneområde som nu alligevel skal renoveres. Så på sigt kunne man snakke motorvej (langt) vest om Aalborg - som for alvor giver trafikale løsninger til Thisted og Jammerbugt.
Jeg synes det er en skam at man bruger økonomi og natur som argument for en mellemgod løsning.
Læs/besvar