kvalitetsmodel: Alle offentlige sygehuse og to privathospitaler i Nordjylland er godkendt

NORDJYLLAND: Samtlige offentlige sygehuse i Nordjylland samt foreløbig to af landsdelens privathospitaler har nu papir på, at de har rimeligt godt styr på tingene.

Senest har privathospitalerne Artros og Skørping fået det eftertragtede dokument.

Det drejer sig om "den danske kvalitetsmodel", som vittige hoveder - oftest mænd - siger, at de glæder sig til at se.

Men den danske kvalitetsmodel er altså ikke en velskabt kvinde. I hvert fald ikke i denne sammenhæng.

DDKM, som det for nemheds skyld kaldes blandt fagfolk i sundhedsvæsenet, er et forsøg på at skabe en ensartet høj standard på de danske hospitaler, uanset om de er offentlige eller private.

Og det er altså den standard, de godkendte nordjyske sygehuse lever op til.

Senest er privathospitalet Artros i Aalborg blevet akkrediteret, som det hedder i fagsproget.

- Jamen, det er altafgørende. Hvis ikke vi bliver akkrediteret, så kunne vi lige så godt lukke med det samme. For så ville vi slet ikke få henvist patienter fra det offentlige sygehussystem, og det ville også være slut med patienter, som henvises til behandling via deres sundhedsforsikring, siger Michael Gram Kirkegaard, der er administrerende direktør på Artros.

Eksamensnervøsitet

Det lykkedes ikke for Artros at blive akkrediteret i første omgang.

Det lykkedes til gengæld helt uden anmærkninger af nogen art, da det aalborgensiske privathospital var til re-eksamen.

- Vi havde da en en smule eksamensnervøsitet. For vi er jo alle så ærekære, at vi gerne vil anerkendes for det arbejde, vi udfører, siger Michael Gram Kirkegaard.

Han tilføjer, at de ansatte ønskede hinanden til lykke efter veloverstået eksamen.

At resultatet ved den første eksamen blev "en ommer", skyldes ifølge Artros' administrerende direktør ikke, at der var noget i vejen med selve behandlingen på hospitalet. Det var papirarbejdet, der skulle forbedres.

- Jeg hører til dem, som synes det er sundt, at vi får endevendt og gennemgået vores arbejdsgange i detaljer. Det betyder, at vi selv bliver nødt til at forholde os til alle vores procedurer og rutiner, siger han.

Alligevel synes Michael Gram Kirkegaard, at noget af det virker som kontrol for kontrollens skyld.

- For eksempel kan det være svært at se logikken i, hvorfor lister over medarbejdersamtaler skal indgå i vurderingen af, hvorvidt et hospital kan bliver akkrediteret. Det handler vel først og fremmest om patientsikkerhed.

Den manglende liste kostede i første omgang Artros et minus i karakterbogen. Hospitalet havde referater af samtalerne, men altså ikke nogen liste.

Tavs viden på skrift

Torben Kielgast Lauritsen, der er direktør på Privathospitalet Skørping, er enig i, at processen i forbindelse med akkrediteringen er gavnlig.

- Det betyder, at den tavse viden, som findes rundt omkring på et sygehus, bliver nedfældet på papir og sat i sammenhæng med, hvad der i øvrigt foregår, siger han.

At alle processer på Skørping Sygehus nu er beskrevet i mindste detalje, betyder ifølge direktøren, at det er blevet langt lettere at sætte vikarer og afløsere ind i sygehusets arbejdsgange.

- I det hele taget er den danske kvalitetsmodel et godt redskab til at sikre, at vi til stadighed arbejder med forbedring af kvaliteten, tilføjer han.

Det tredje af de større nordjyske privathospitaler, Aleris i Aalborg, får besøg af eksaminatorerne i begyndelsen af maj.

Akkrediteringen er en slags smiley-ordning, som dokumenterer, at et hospital - i hvert fald på papiret - har "styr på tingene".

Hvert sygehus bliver tjekket på 104 forskellige standarder. Tjeklisten fylder et ringbind med 250 sider.

- Akkrediteringen er ikke en kontrol af selve den behandling, der foregår på hospitalerne. Det overlader vi til Sundhedsstyrelsen. Men når ting går galt på et sygehus, er det jo sjældent bare den enkelte kirurg eller ledelse, det går galt for. Det er nu engang sådan, at chancen for at tingene lykkes et størst, når der generelt er styr på tingene, siger Anna Louise Stevnhøj, som er informationschef i Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.

Hun mener, at akkrediteringen godt kan sammenlignes med restaurations- og fødevarebranchens smiley-ordning.

- Som en læge forleden sagde til mig, så ville han ikke nødvendigvis gå efter hospitalet med de bedste læger, hvis han blev syg. Han ville på det sygehus, hvor han ved, at der er bedst styr på tingene, fortæller Anna Louise Stevnhøj.

Print artikel

Visninger: 16