Kræver erstatning for helikoptertur

Politiet rykkede ud med hunde og rekvirerede også en helikopter i eftersøgningen af det falske trafikoffer. Det ender nu alt sammen i en retssag. Arkivfoto: Jan Pedersen
Politiet rykkede ud med hunde og rekvirerede også en helikopter i eftersøgningen af det falske trafikoffer. Det ender nu alt sammen i en retssag. Arkivfoto: Jan Pedersen

Avisannonce

Annonce

Annonce

Storstilet: Eftersøgning af falsk trafikoffer ender for en domsmandsret

HJØRRING: Den 22-årige mand fra Pandrup-området, der en lørdag morgen i november sidste år var årsag til at en større politistyrke med hundepatruljer samt redningshelikopter eftersøgte ham som et formodet trafikoffer, blev i dag fremstillet i retten i Hjørring tiltalt for falsk anmeldelse. Men da den unge mand intet kunne huske fra episoden, blev sagen udsat og skal nu berammes som en domsmandsret.

Den unge mand blev dog præsenterer for et erstatningskrav på 89.510 kr. fra Forsvaret til dækning af udgiften med redningshelikopteren.

I retten i Hjørring i dag fortalte den 22-årige, at han aftenen før eftersøgningen havde været i byen Aalborg.

Han tog den sidste bus hjem og blev sat af i Aabybro, hvorfra han begyndte at gå mod Kaas.

Derefter husker han ikke mere før kl. 9 lørdag morgen, hvor han vågnede med tømmermænd.

Den store eftersøgning blev iværksat, da manden kl. 05.17 om morgen fra sin mobiltelefon anmeldte, at han var påkørt af en bil på omfartsvejen mellem Aabybro og Kaas og bilisten var stukket af.

Ud fra den alamerende melding opfattede politiet situationen alvorligt og sendte i første omgang en patrulje til det angivne sted, Men da man ingen fandt på det angivne sted, frygtede politiet, at manden måske flakkede kvæstet om i området. Derfor blev der iværksat en større redningsaktion med blandt andet en styrke på 12 polibetjente med fire hunde, forsvarets redningshelikopter og ambulanceberedskab stand by.

Den storstilede eftersøgning stod på i nogle timer og blev afblæst, da politiet traf den 22-årige vandrende lettere beruset på gaden i Kaas.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 9

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere