Video viser virkelighed

Der er forskel på tre- og firkanter. Eleverne i 1. klasse lærer om regler for former og figurer. Her under vejledning af de to lærerstuderende Mette Berg Pedersen (nr. 2 fra venstre) og Brian Rasmussen.
Der er forskel på tre- og firkanter. Eleverne i 1. klasse lærer om regler for former og figurer. Her under vejledning af de to lærerstuderende Mette Berg Pedersen (nr. 2 fra venstre) og Brian Rasmussen.

Relaterede billeder

  • 11. februar 2012 09:43
  • Af: Inger Hørmann og Michael Bygballe (foto)

Avisannonce

Annonce

Annonce

Lærerstuderende på arbejde i folkeskolen.

En trekant har tre hjørner og tre lige sider.

En firkant har fire hjørner og fire lige sider.

Der er regler for både tre- og firkanter, har elever i 1. klasse på Løvvangskolen lært i den forløbne uge.

De har også fundet ud af, at der ikke er så mange trekanter som firkanter i klasselokalet, når de går rundt og kigger efter figurer.

60 studerende fra 2. årgang på Læreruddannelsen i Aalborg har øvet sig sammen med 70 elever fra 0.-2. klasse. Opgaven har bestået i et tværfagligt samarbejde med fokus på sproglig udvikling i fagene.

Der er blevet fokuseret på ord, mens børnene har lært matematik.

Videoen afslører

Videokameraerne har snurret undervejs. De studerende har optaget hinanden og kan nu tage hjem og se, hvordan de hver især fungerer sammen med børnene.

- Man tror, man ved, hvordan verden er. På video kan den vise sig at være helt anderledes, og det kan få dig til at indse ting. De får samtidig øjnene op for, hvad videoen kan, siger adjunkt Lars Salomonsen fra Læreruddannelsen.

Det er ham, der som matematiklærer har stået for projektet sammen med lektor Winnie Østergaard. Hun underviser i dansk.

Udgangspunktet har været matematiske aktiviteter. På forhånd skulle de bestemme sig for, om de ville koncentrere sig om tal og figurer, tallinjer, tælleaktiviteter eller mål. Udfordringen har været den sproglige formulering.

F. eks. har de kommende lærer skullet gøre op med sig selv, om de ville instruere eller informere. Deri ligger nemlig en forskel.

Blandt de små

De 60 studerende har været en ligelig fordeling af studerende, der som linjefagsspeciale har valgt henholdsvis dansk og matematik for de små.

De er delt ind på hold. Tilbage på uddannelsen kan de arbejde videre med deres erfaringer fra virkeligheden.

Fælles for dem alle er, at de har oplevet skolen før, idet de har gennemført seks ugers praktik.

Det var således et hyggeligt gensyn for lærerstuderende Mette Berg Pedersen.

Hun var i praktik på Løvvangskolen og i netop den klasse, hun vendte tilbage til i går.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 45

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere