Socialrådgivere skal dygtiggøres

Avisannonce

Annonce

Annonce

OPKVALIFICERING: Der er behov for langt mere efteruddannelse af socialrådgivere, fastslår forbundsformand

NORDJYLLAND: De seneste års sager om misbrug af børn, har bragt de kommunale socialrådgivere i fokus.

Er de godt nok klædt på, til at håndtere de tunge sager om seksuelt misbrug af børn?

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener, at sagsbehandlerne i nogle tilfælde kommer til kort i de vanskelige børnesager, fordi de "ikke har den tilstrækkelige viden og indsigt på området".

Ro til de tunge sager

Løsningen er opkvalificering af ansatte, der har med de tunge sager at gøre og så skal de "have ro til at gøre deres arbejde grundigt og ordentligt, uden det store arbejdspres mange af dem lider under", siger hun.

Den typiske sagsbehandler i en socialforvaltning har en uddannelse som socialrådgiver. Uddannelsen varer tre et halvt år.

Uddannet til alt

Grunduddannelsen er meget bred og skal klæde de nyuddannede på til at håndtere vidt forskellige typer mennesker og sager. Man specialiserer sig ikke, og nogle gange kan tilfældet afgøre, om man bliver ansat i et jobcenter, i en fagforening - eller i en kommunal socialforvaltning.

- Som udgangspunkt er man uddannet til at kunne håndtere alle typer klienter, men det er klart, at man ikke som nyuddannet skal kastes ud i behandling af stærkt komplekse sager, siger Bettina Post,

Hun anbefaler, at nyansatte socialrådgivere får langt grundigere introduktionsforløb end det somme tider er tilfældet.

- I nogle kommuner får de nyuddannede al den tid de har behov for, men andre steder får de 40 sager smidt på bordet, og så kan de bare gå igang - det er ikke ideelt, understreger hun.

Mere erfarne socialrådgivere skal oprustes rent fagligt, via kurser og efteruddannelse.

Uddannelse prioriteres ikke

Og problemet er i dette tilfælde IKKE penge, pointerer Bettina Post. Socialministeriet har bevilget midler til efteruddannelse på dette område, men pengene anvendes kun i meget ringe grad:

- Socialrådgiverne kommer ikke af sted i det omfang, de har behov for det. Det skyldes, at man ikke kan passe det ind i det store arbejdspres i dagligdagen og ikke vil optræde illoyalt over for klienterne og de kolleger, som skal klare endnu flere arbejdsopgaver, mens man er på efteruddannelse, siger hun og efterlyser en overnormering, der tillader efteruddannelse.

Forløb om misbrugte børn

Fra uddannelsesinstitutionernes side er der gjort forsøg på at tilbyde socialrådgiverne mere viden til at tackle de tungere sager.

Professionshøjskolen Via University College i Århus har for eksempel forsøgt at udbyde en diplomuddannelse om seksuelle overgreb på børn, men der har ikke været tilstrækkelig interesse.

Det undrer uddannelsesansvarlig Anne Birthe Dørup.

- Med det stigende antal misbrugssager er der stort behov for opkvalificering ude i kommunerne, og hvis de ikke har ressourcer til at sende medarbejderne af sted, så er vi parate til at strikke uddannelsesforløb sammen, som vi kan komme ud og afvikle for en gruppe af medarbejdere, siger hun.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 15

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere