Døgnpladser nedlagt

Børnecenter Himmerland i Skørping er en af de få døgninstitutioner i Nordjylland, der tager imod børn, der har været udsat for omsorgssvigt. 
Arkivfoto: Henrik Bo
Børnecenter Himmerland i Skørping er en af de få døgninstitutioner i Nordjylland, der tager imod børn, der har været udsat for omsorgssvigt. Arkivfoto: Henrik Bo

Avisannonce

Annonce

Annonce

SPECIALTILBUD: Kommuner skal samarbejde om hjælp til børn med særlige problemer, mener fagfolk

NORDJYLLAND: I takt med at et stigende antal sager om misbrug af børn kommer frem i lyset, øges fokus på kommunernes hjælp til de misbrugte børn, efter overgrebene.

Flere fagfolk påpeger, at mange kommuner i dag ikke råder over egnede behandlingstilbud til netop denne gruppe børn.

Indsatsen vanskeliggøres af, at børnene ofte har andre adfærdsmæssige problemer at slås med.

Pladser forsvundet

Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, Nibe, påpeger, at der siden amternes nedlæggelse er forsvundet mange pladser på de døgninstitutioner, hvor man tidligere - på tværs af kommunerne - samlede børn med særlige behov, f.eks børn der havde været udsat for incest og andre seksuelle overgreb.

Alene inden for de sidste to år er der ifølge forbundsformanden nedlagt 20 procent af pladserne i døgninstitutioner til børn i skolealderen.

Det er fatalt, når det gælder f.eks. gruppen af stærkt behandlingskrævende misbrugte børn, mener Benny Andersen:

- Amterne var viden-centraler og garant for at sikre faglighed og særlige kompetencer på døgninstitutioner, hvor man rådede over et specialiseret professionelt team af psykologer socialpædagoger og andre faggrupper.

- Nu er ansvaret overladt til 98 forskellige kommuner, og der er ingen til at sikre, at de nødvendige specialtilbud findes, siger han.

Derfor står kommunerne meget alene, når de skal finde behandlingstilbud til små grupper af børn med specielle problemer - f.eks. seksuelt misbrugte børn.

Bagest i køen

- Der er heldigvis ikke så mange af dem, men det betyder også, at der ikke er noget anbringelsessted hvor de passer ind med deres særlige behov, siger Benny Andersen.

- Det er som om, at de børn, der i forvejen har det svært, kommer bagest i køen, og det kan vi ikke være bekendt, fastslår han.

Han understreger behovet for, at man på nationalt plan kortlægger tilbuddene og sikrer, at kommunerne kan trække på de nødvendige institutioner, som "bør oprettes i fællesskab og med en solidarisk finansiering".

- Det må ikke være sådan, at små kommuner ikke har råd til at benytte tilbuddene, når det måske er dem, der har det største behov, fastslår han.

Evaluering

Han bakkes op af formanden for socialrådgiverne, Bettina Post, der efterlyser en evaluering af kommunalreformen, så man sikrer, at de nødvendige tilbud er til stede.

- Inden for de enkelte regioner bør kommunerne forpligte sig til et systematiseret samarbejde om særlige støtteforanstaltninger - det kan blandt andet være til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, siger Bettina Post.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 10

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere