Vilde ulve i Thy?

Avisannonce

Annonce

Annonce

VILDT: Først var det bæveren, nu er det bisonen, der vil få et come-back og den næste kan blive ulven. Ekspert foreslår, ulven sættes ud i Thys øde klitheder og klitplantager

Nordjylland: Vi vil ikke kun have mere natur. Vi vil også have flere vilde dyr i den. Det viser Naturstyrelsens borgertopmøde med 200 repræsentativt udvalgte danskere. To tredjedele af danskerne mener således, at den europæiske bison bør vende tilbage til den danske natur, og det er den faktisk godt på vej til.

Til maj bliver de første bisoner sat ud i den store statsskov, Almindingen, på Bornholm. Ganske vist bliver det i første omgang i en 200 hektar indhegning, men efter et par års prøvetid er det meningen, at bisonerne skal sættes ud i den frie natur på Bornholm. Dermed kan man for alvor opleve storvildt i den danske natur.

Borgertopmødet viste også, at hver anden dansker ønsker, at ulven vender tilbage til den danske natur.

- Når så mange danskere er positivt stemt overfor at ulven vender tilbage til den danske natur, bør man undersøge muligheden for at udsætte ulve i Nationalpark Thy. Thy er med sine øde klitheder og klitplantager med stor bestand af krondyr og rådyr, det mest oplagte levested for ulve i Danmark, siger professor Jens-Christian Svenning, Århus Universitet.

Ulven vil tage hunde og husdyr

Det vil være noget mere problematisk at få ulven tilbage i den danske natur end med den europæiske bison. Ulven er jo et rovdyr. Selv om den normalt ikke er farlig for mennesker, vil det næppe kunne undgås, at den tager husdyr, eksempelvis får og løse hunde i skovene.

Men det er en konflikt, som vi ikke kan skyde fra os.

- Vi bliver nødt til at forholde til ulvens rolle i fremtidens danske natur, for den vil formentlig indvandre af sig selv, siger Jens-Christian Svenning, der er specialist i megafauna og dermed i store vilde pattedyr.

Ulve er på EU"s liste over truede dyr, og når den første ulv løber ind over den dansk-tyske grænse, er den automatisk fredet. Hvis Danmarks første ulv i moderne tid opdages ved liget af et får, som den har nedlagt i den sønderjyske marsk, må ulven altså ikke uden videre skydes ned.

I Danmark siden Istiden

Ulven har levet i Danmark fra Istidens afslutning og frem til for næsten 200 år siden, hvor den sidste danske ulv blev skudt nær Flynder Sø i Vestjylland. I Tyskland blev ulven udryddet midt i 1800-tallet, men i 1990 genindvandrede nogle få ulve fra Polen.

Siden har tyske ulve spredt sig, og selv om det stadig er det østligste Tyskland, der huser flest ulve, er strejfende ulve i de senere år set i det meste af Tyskland. Ulven kan således sagtens leve i nutidens Tyskland, selv om landet er langt tættere befolket end Danmark.

- Man bør derfor undersøge, hvordan tyskerne håndterer deres voksende ulvebestand, påpeger Jens-Christian Svenning.

I dag lever der vilde ulve tæt på både Berlin og Hamburg. Giver det konflikter i forhold til husdyr - og i givet fald. Hvad gør de tyske myndigheder for at løse dem?

I modsætning til ulvene, der formentlig vil give anledning til konflikter og debat, vil det være uproblematisk at genindføre store dyr som elge og den europæiske vildkat, der begge er naturligt hjemmehørende i Danmark, men som er blevet udryddet af mennesket, påpeger Jens-Christian Svenning.

Det er en trend i tiden i de fleste europæiske lande, at man giver mere plads til store vilde dyr. Dels ved at truede rovdyr som ulve og bjørne igen får lov til at brede sig, og dels ved at man genindfører dyr, der er blevet udryddet.

Tusindvis af ulve i Europa

I lande som Spanien. Italien og Polen er der i dag flere tusinde ulve.

Herhjemme blev bæveren genindført til Klosterheden i Vestjylland for godt en halv snes år siden.

Økosystemerne i den europæiske natur og dermed også den danske er tilpasset de store dyr. Bæverens dæmningsbyggeri giver således en naturlig dynamik i sumpskovene. Selv om bæveren havde borte fra den danske natur i omkring 1000 år, da den blev udsat i Vestjylland, stod dens økologiske niche stadig tom. Men så snart bæverne havde indfundet sig, begyndte den med sit dæmningsbyggeri, og dermed blev der skabt nye sumpskove og små vandløb. Naturen i Klosterheden blev med ét langt mere naturlig.

Print artikel

Kommenter denne artikel

12. feb 2012 kl. 06:38 Smith, Ereen S.

Læs/besvar

Der er godt nok uforholdsmæssig meget fokus på at genindføre for tiden uddøde arter i stedet for at bevare dem, vi nu en gang allerede har tilbage.

Læs/besvar

12. feb 2012 kl. 08:34 jens Holm

Læs/besvar

Meget enig Veng. Hvor dansk skal det være. Vi har også sat skotsk højlandskvæg ud og så kopier af europæiske bisonokser - til naturpleje.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 8

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere