Uheldig mand fra Aalborg slæbt i retten efter stort vandforbrug.
Det kan betale sig at holde øje med ens vandmåler og sørge for at installationer på ejendommen er i orden, så man undgår vandspild og risikerer en kæmperegning.
Det må en mand fra Aalborg sande, efter at han i retten i Aalborg er dømt til at betale en regning til Fjerritslev Vandværk på knap 29.000 kr. for nogle måneders vandforbrug i sit sommerhus i Kollerup.
Vandværket har netop vundet den principielle sag om vandspild ved et sommerhus i værkets forsyningsområde.
21 års nortmalforbrug
Sommerhusejeren skulle tilbage i 2006 -2007 have forbrugt 502 kubikmeter vand. Det er efter forbrugerens forklaring, hvad der svarer til 21 års normalforbrug. Derfor nægtede han at betale og påstod, at der måtte være fejl i måleren.
Da regningen efter rykkere ikke blev betalt, lukkede vandværkets formand for vandet. I forbindelse med lukningen konstaterede han, at et håndtag på lukkehanen var brækket af, og hanen ikke var ordentlig lukket. Der dryppede også vand fra en udluftningsventil.
Parterne aftalte at få en syns- og skønsmand til at se, om der var fejl i måleren. Han fastslog, at der ikke kunne påvises fejl.
Vandregning på 3500,-
Vandværket er ansvarlig for eventuelt vandspild på ledningsnettet udenfor vandlåsen og grundejeren hæfter for eventuelt vandspild mellem vandlåsen og installationen, uanset hvordan det er opstået.
Derfor ønskede vandværket at få sagen prøvet ved domstol, og retten har nu afgjort, at da den undersøgte vandmåler måler forbruget præcist, svarer det registrerede forbrug til den mængde vand, der er passeret gennem måleren. Derfor skal forbrugeren betale 3518,85 kroner for de 502 kubikmeter vand.
Desuden skal forbrugeren betale sagsomkostninger på godt 25.000 kr.
Formanden for Fjerritslev Vandværk, Poul Kjær, ønsker ikke at kommentere sagens forløb og dommen.
-
Print artikel
12. feb 2012 kl. 19:59
Hans Peter
Læs/besvar
Fotograf Dahl's vand-billede er et godt billede, som nu har været brugt 731 gange.Det slår dog ikke fotograf Bo's manipulerede billede af en forlængst skrottet politibil på vej ud fra politigården med udrykning. Dette billede har været brugt 3967 gange og har således snart 4000x's jubilæum................
Læs/besvar
12. feb 2012 kl. 21:36
aage petersen
Læs/besvar
Man ska ikke spøge med vandværket når man selv har ansvaret for vandspillet så må der betales ved kasse 1.
Læs/besvar
13. feb 2012 kl. 17:47
Allan Jensen
Læs/besvar
Du har da fuldstændig ret - men hvordan kan et sommerhus bruge så meget vand. Alt må da være oversvømmet efter at over 500 m3 vand er udledt.
Det ville da også være rart at få en kommentar fra formanden for vandværket - eller kan det ske for alle sommerhusejere, der er tilknyttet dette vandværk ?
Læs/besvar
14. feb 2012 kl. 11:59
Poul Flak
Læs/besvar
Hej.
Som Vandværksmand og Sommerhusejer har jeg lige et par bemærkninger.
Hvis man har kloakeret er der ingen problemer,med at komme af med 1 m3. om dagen.
Hvis der er nedsivning går def nok alligevel.
Gør som jeg LUK for vandet når i forlader Sommerhuset
Så kommer der ingen store forskrækkelser.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
45