Campingfolket blev fristet

Jimmy Christensen og Helle Christensen kiggede autocamperen til 569.000 kr. efter i sømmene. På sigt vil de nemlig godt skifte campingvognen ud.
Jimmy Christensen og Helle Christensen kiggede autocamperen til 569.000 kr. efter i sømmene. På sigt vil de nemlig godt skifte campingvognen ud.

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Publikum kunne bl.a. se et MC-telt, hvor der er plads til at sove ved siden af motorcyklen

Det var godt, man ikke skulle parallelparkere med en campingvogn, da der i går var campingmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det var nemlig svært at opdrive en parkeringsplads, for campingfolket valgte i stor stil at bruge søndagen på at få ny inspiration til campinglivet.

Campingmessen 2012 satte udstillerrekord med 130 udstillere, og en af dem, Mogens Clausen & Co, havde en nyhed med på messen for dem, der har en trang til at sove med deres motorcykel nemlig et MC-telt med fuld ståhøjde.

- Det er lavet til udstillingen efter ønske fra voksne motorcykelbrugere, der gerne vil have et telt, der ikke fylder meget, siger Mogens Clausen.

Teltet opfylder flere formål.

- Det er nok så meget for ikke at friste svage sjæle, siger Mogens Clausen, der med et smil om læben foreslår, at man med håndjern kan lænke sig til køretøjet, i teltet, hvis man vil være endnu mere sikker.

De mange gæster på campingmessen kunne slå sig ned i de mange campingvogne eksempelvis en brugt autocamper til 569.000 kr.

Det gjorde Jimmy og Helle Christensen fra Hjørring. De har en campingvogn i dag, men de vil godt opgradere til en autocamper, når de holder på arbejdsmarkedet.

- Så kan man køre lidt mod varmen, sagde Jimmy Christensen, der dog beholdt kreditkortet i lommen.

Skaber interesse

Forhandlerne mærkede også en stor interesse eksempelvis Klarup Caravan Center. Her havde sælger Frank Winther travlt med at guide kunderne, selvom der ikke blev bakket mange solgte campingvogne ud af kongrescentret.

- Vi er primært for at give en appetitvækker til folk, så kan de besøge os i butikken efterfølgende, hvor der er lidt mere ro, sagde Frank Winther.

Campingbranchen har været ramt af krisen, men markedet er ved at vende, vurderer Frank Winther.

Politiet havde også en stand på messen, og her gik hovedparten af henvendelserne på en bestemt ting.

- De kommer og spørger om kørekortreglerne. Det er nok 90 procent af henvendelserne, sagde Finn Andreasen fra politiet.

Samlet set besøgte 11.424 personer messen på de tre dage. Besøgstallet ligger 3000 under sidste campingmesse, men alligevel er messe- og udstillingschef John Nørgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center meget godt tilfreds med det samlede besøgstal.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 15

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere