Hvad skal vi leve af i fremtiden? Dette alvorlige og vedkommende spørgsmål ser man ofte stillet i dagspressen.
Skagen havn og tilknyttede virksomheder har en del af svaret herpå.
Karstensens Skibsværft gjort det igen og "halet" nye store ordrer hjem til flere hundrede millioner kroner - sikkert i knivskarp konkurrence med andre værfter. Dette er en sensation i dagens Danmark, hvor nedskæringer og lukninger fylder mest i nyhederne. Stor ros til fremsynede ledere og dygtige medarbejdere. K. S. er helt i front med hensyn til nybygning af store moderne og kostbare fiskeskibe til det søgående fiskeri i Nordatlanten.
Nævnes også skal Danish Yacht som efter en periode med lav aktivitet nu kan se lysere på fremtiden med nye ordrer på foreløbig 4 nybygninger til servicering af nye kæmpe vindmølleparker der etableres flere steder omkring Danmark.
Den næsten ny Pelagic fabrik der forarbejder sild og makrel er atter i drift. Endnu et nyetableret Skagen-projekt - Eggersund - hører med til den positive udvikling i Skagen. Denne virksomhed påtænker endvidere en udvidelse af aktiviteterne i forhold til i fremtiden selv at kunne aftage fiskene til forarbejdning direkte fra søen.
Fiskernes Fabrik har taget den ny administrations-bygning i brug. Et rigtigt flot byggeri som er fuldendt ned til mindste detalje og som pynter på omgivelserne - TILLYKKE MED DET.
Også på Skagen red er der stor og øget aktivitet. Flere og flere store skibe stopper op ved Skagen og lader sig servicere med mange forskellige ydelser. Dette arbejde varetages på professionel vis af gode danske søfolk !! Saga-shipping disponerer pt. over 3 fartøjer på dette felt og har et nyt fartøj i ordre til levering i foråret 2013.
Vedrørende uddannelse er Skagen også helt på "toppen". Den ny flotte skipperskole har fået en næsten flyvende start med et - så godt som - fuld-tegnet hold til første semester. Der er vist stort initiativ m.h.t. ny uddannelser, opgraderinger med videre.
Ovennævnte gode tiltag peger i retning af, at den allerede planlagte og skitserede plan for udvidelse af Skagen havn, skydes i gang hurtigst muligt således, at virksomhederne får plads og albuerum til at udvikle og virkeliggøre nye ideer.
Og så et godt råd til vore politikere (byrådet): Stop nu med udflytning af offentlige jobs og arbejdspladser fra Skagen til Frederikshavn. Vi har i Skagen bedraget rigeligt til den om sig gribende centralisering !! som gennemføres af såkaldte "økonomiske" hensyn. Disse "manøvrer" fører sjældent til de forventede/lovede resultater. Lad nu Skawboerne beholde de sidste rester af den kommunale service i vores dejlige by.
Skagen er IKKE endestadion !! Vi har mulighederne hvis de udnyttes? Det er vigtigere nu end nogensinde. Vi skal være porten mod vest, nord og øst og være et springbræt til de økonomiske attraktive markeder i vore nabolande. Her er store udfordringer for Skagen og dens indbyggere i fremtiden.
-
Print artikel
31. jan 2012 kl. 14:01
Egon Olsen
Læs/besvar
Gode Eli Hjelm Madsen Skagen Dejligt at høre fra en optimistisk SKAWBO, og så har du end ikke taget turismen med i dit smukke indlæg .... Alt for mange har talt Skagen Ned .. og gør det stadig .. hvilket jeg aldrig har kunnet forstå ... Et flot og positivt indlæg trods krise .. og trod fællesskab med Os syd for Ålbæk ...Jeg har på intet tidspunkt fattet at nogle kunne blive så negative .. som man er blevet i "Skagen tilbage til Skagen", Dette indlæg er skønt at læse, og til dem som tror på Skagen tilbage til Skagen .. drop det og hop på det optimistiske Tog - man kan læse i ovenstående - det samme gælder Sæby.Jeg kommer så ofte jeg kan til Skagen .. som jeg gør til Sæby, og med lidt mere i den positive ånd, er jeg sikker på i klare jeg bedre end 9900 - i bliver blot nød til at deltage med penge til Os ... Håber solen Skinner over Skagen ... :-) Med venlig hilsenKeld Gydum - Køkkenchef på Restaurant Grenen i 1975 Det var i Nibe Hansen og Prins Knuds tid .... :-))
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
13