Med stærke danske kroner på lommen er mange danskere ved at generhverve større dele af det sydlige Sverige i form af gamle rødhvide træhuse.

Mens svenskerne higer efter sommerhuse ved havet, elsker danskerne skovens stilhed. Dansk ejere af fritidshuse sætter deres præg på Sydsveriges landdistrikter og kan blive et udviklingspotentiale, man skal regne med.

- De kommer hertil med nye idéer, siger erhvervschef Bengt Göran Söderlind, Markaryds Kommune i Småland. 63 procent af husene i området har udenlandske ejere, hvoraf langt de fleste er danskere.

Ifølge Söderlind har "invasionen" bidraget til at vende udviklingen i Markaryd, der i årtier har været udsat for affolkning. Handel og håndværkere får nye indtægtsmuligheder, og det er også lykkedes at etablere danske småvirksomheder såsom en tesalon og en restaurant. Lige nu planlægges et golfprojekt med danske interessenter.

- Vi vil gerne have de danske sommerhusejere til at føle sig så meget hjemme i kommunen, at de vælger at bosætte sig her permanent. Indtil videre har omkring 40 bidt på, siger Söderlind.

Stigende omsætning på grund af danskerne

I supermarkedet Ica Kvantum i Markaryd konstaterer ejeren, Christian Nilsson, at på trods af krisen i landet stiger omsætningen i hans butik om sommeren. Danskere og tyskere har stor betydning for indtjeningen.

- Jeg har svært ved at se, hvordan butikken skulle klare sig, som den gør, uden dem, siger Nilsson.

Den relativt svage svenske krone har styrket købekraften for de udenlandske ferieboligejere, og mange køber stort ind og fylder bilen, inden de kører hjem.

Sproget er ifølge Christian Nilsson ikke noget problem, men det er ikke usædvanligt, at danskerne efterspørger andre varer end smålændingene.

- Det kan være pålægschokolade eller sky til smørrebrød, tilføjer købmanden.

Vajende danske flag

Ude på landet i det nordlige Skåne, Småland, Blekinge og Halland ser man vajende danske flag ved de rødhvide træhuse.

Ejendomsmægler Roger Johansson, Fastighetsbyrån i Ljungby, skønner, at ejendomshandlen i de seneste år har solgt mellem 40 og 50 huse om året til danskere, mens salget til svenskere ligget på omkring 20 årligt. De udenlandske købere sørger for, at livet i landsbyerne bevares, da mange huse ellers ville forfalde. Men Roger Johansson bemærker samtidig, at danskernes krav til husenes standard vokser.

- For 10 år siden købte de næsten alt, hvis bare der var indlagt vand og elektricitet. Nu er niveauet steget, og de fleste kræver toilet og brusebad, siger han.

Det, der trækker mest, er skovens stilhed og ro.

- Her kan du høre stilheden. Det kan man ikke i Danmark, forklarer Per Bonke, der er formand for foreningen Danske Torpare med over 10.000 medlemmer.

Fra sit hus fra 1800-tallet uden for Tyringe i det nordlige Skåne kan Bonke ordne en hel del af foreningens forretninger. Men kontoret i København ligger stadig kun et par timer borte.

Bliv medlem af Danske Torpare

Danske Torpare, som har eksisteret i 28 år, arbejder for at gøre livet som dansk husejer i Sverige lettere. Som medlem får man rabat på færgerne Helsingør-Helsingborg og på Øresundsbroen. Foreningen yder også juridisk eller skattemæssig hjælp og tilbyder kurser, blandt andet i det svenske sprog.

Mange af danskerne engagerer sig i deres område. Per Bonke siger, at hans familie har mere kontakt med deres svenske naboer end med andre danskere i nærheden.

- Min kone og jeg er, ligesom mange andre danskere, aktive i den lokale kunstforening og den lokalhistoriske forening, siger han. For nylig rykkede Danske Torpare med et brev til regeringen ind på den politiske arena i Sverige. Foreningen udtrykte bekymring for, at en udbygning med vindmøller vil true landdistrikternes stilhed. Svenskerne anbefales derfor at tage ved lære af de danske erfaringer med vindmøller.

- Det er første gang i foreningens historie, at vi skriver til det officielle Sverige. Vi er en upolitisk forening, og hverken for eller imod vindkraft. Vi vil bare anbefale, at vindmøllerne placeres enten i havet, i industriområder eller langs motorveje, ikke i den storslåede natur, siger Per Bonke.

/ritzau/

Print artikel

Visninger: 6