Drejning til højre på vej i finsk valg

Sauli Niinistö fra det konservative Samlingspartiet er den mest sandsynlige vinder af præsidentvalget med de klart bedste opinionstal bag sig.Foto: Scanpix
Sauli Niinistö fra det konservative Samlingspartiet er den mest sandsynlige vinder af præsidentvalget med de klart bedste opinionstal bag sig.Foto: Scanpix

Avisannonce

Annonce

Annonce

præsident: Efter alt at dømme vil den konservative Sauli Niinistö vinde, men må måske ud i anden valgrunde

Helsinki: Finland skal vælge ny præsident på søndag, og den 63-årige Sauli Niinistö er med 37 procent af stemmerne i de seneste meningsmålinger storfavorit til at overtage posten efter landets første kvindelige præsident, Tarja Halonen.

Hvis den konservative Niinistö vælges, er det første gang i 55 år, at en præsident vælges fra Samlingspartiet, og første gang i 30 år, at den finske statschef ikke er socialdemokrat.

- Med Sannfinländarnas markante fremmarch de seneste par år har det politiske system rykket sig en del mod højre. Den tidligere finske konsensuspolitik er brudt, siger Björn Sundell fra den finlandssvenske tænketank Magma.

Ny modstand blandt finnerne

Han siger, at det er interessant at se, hvordan de etablerede partier har været tvunget til at tage stilling til nye problemer som fremmedfjendtlighed og en øget modstand mod økonomisk støtte til Europa.

Sannfinländernas præsidentkandidat, Timo Soini, ligger lige nu på en fjerdeplads i meningsmålingerne med syv procent, mens Centerns Paavo Väyrynen og De Grönas Pekka Haavisto kæmper om andenpladsen med henholdsvis 12 og 11 procent.

Mens Niinistö har gjort det helt klart, at Finlands plads er i EU, har Väyrynen hentet en del stemmer ved ligesom Sannfinländerna at stille sig skeptisk over for EU.

Der er ikke meget, der tyder på, at Niinistö opnår 50 procent af stemmerne efter søndagens valg blandt de otte kandidater, og så skal de to med det største stemmeantal ud i en ny valgrunde 5. februar.

- Jeg er ret overbevist om, at Sauli Niinistö bliver Finlands næste præsident efter en anden runde. Uanset den kritik, der er rejst på det seneste, fremstår han som en vidende og sympatisk statsmand med en uplettet politisk fortid, siger Björn Sundell.

Selv om den finske præsidents magt og indflydelse gennem årene gradvist er blevet mindre, er præsidenten, der fortsat behandles med stor respekt, meget synlig i det finske samfund og har mulighed for at påvirke opinionen.

Overraskende toer

Pekka Haavisto er den store overraskelse i præsidentvalgkampen. Den erfarne politiker blev første gang valgt til Riksdagen i 1987 og var fra 1995-1999 udviklings- og miljøminister.

Haavisto er den første åbent erklærede homoseksuelle præsidentkandidat i finsk historie, og med opbakning fra det stadigt mere urbaniserede Finland kan han indtage andenpladsen.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Paavo Lipponen og Vänsterförbundets Paavo Ahinmäki kæmper i målingerne om femte- og sjettepladsen med en opbakning på hver tre procent.

Svenska Folkpartiets præsidentkandidat, Eva Biaudet, kastede onsdag i en kommentar i avisen Helsingin Sanomat håndklædet i ringen.

- Niinistö bliver nok valgt, men først i den anden runde. Det er ikke afgørende, hvem den anden kandidat i den anden runde er, sagde Biaudet.

I meningsmålingerne har Biaudet og Kristdemokraternas Sari Essayah skiftedes til at ligge på sidstepladsen med en opbakning på hver to procent.

Alt tyder derfor på, at Sauli Niinistö bliver Finlands 12. præsident, men det vil først blive afgjort 5. februar.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 2

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere