Teheran: Irans udenrigsministerium indkalder den danske ambassadør i Teheran for at klage over EU's "ulogiske beslutning" om at indføre olieembargo. Det sker, fordi Danmark har formandskabet for de 27 EU-lande.
På et møde mandag besluttede EU's udenrigsministre at stramme sanktionerne over for Iran på grund af landets omstridte atomprogram.
Styret i Teheran hævder, at de iranske atomanlæg kun tjener civile formål, men verdenssamfundet med EU og USA i spidsen er bekymret for, at Iran reelt er ved at udvikle atomvåben.
Det europæiske Iran må ikke sælge olie til de 27 EU-lande, før der er vished for, at landets atomprogram har fredelige hensigter.
Styret i Teheran understregede i går, at det "er ubekymret" i forhold til at finde andre lande, som det kan eksportere olie til. Iran henviser til, at "kun 18 procent" af landets olie bliver eksporteret til EU./ritzau/Reuters
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
0