et år: De egyptiske myndigheder håber på en fejring af etårsdagen for oprøret i dag, men de revolutionære nægter at overlade Tahrir-pladsen til karneval

Kairo: Politiet afspærrer og opsætter pigtråd, ambulancer er kørt i stilling, og egypterne holder vejret i spænding før etårsdagen for de opstande, som 25. januar 2011 førte til Hosni Mubaraks tilbagetræden fra præsidentposten 17 dage senere.

Befolkningen er delt og fanget i tvivl. Mange vil fejre årsdagen i en tro på, at Egypten er undervejs mod demokrati. Andre føler det stik modsat, nemlig at mere end 900 egyptere har mistet livet i en frihedskamp, som langt fra er slut.

Midt på Tahrir-pladsen, revolutionens bankende hjerte og Kairos mest befærdede rundkørsel, ligger tre unge mænd i et selvkonstrueret telt mellem sjatter af indtørret bønnemos og sover. Fluerne stortrives, støjen fra bilerne er nærmest absurd.

Revolution nr. 2

Med undtagelse af fængselsophold og enkelte razziaer har de - og mange andre - boet på pladsen siden 28. januar sidste år. Nu samler de kræfter til "den anden revolution".

- Mange folk vil have en stor fest her, men vi vil stoppe enhver form for fejring og karneval på pladsen.

- Militærrådet har myrdet vores venner. Det ville være helt vanvittigt at fejre på den baggrund. Det skal ikke ske. Vi vil først fejre, når vi har opnået vores mål, siger Mohamed Said.

En rigtig kriger

Vennerne kalder ham Alexander den Store, fordi han kommer fra Alexandria, og fordi han er en rigtig kriger.

Et års kampe er plantet som tatoveringer på hans 30-årige krop. Over venstre øre fremviser han en arret bule - et projektil, som lægerne ikke tør pille ud. I læggen har de fjernet en anden kugle. Den ene er en hilsen fra politiet, den anden fra militæret.

- Mubarak har slået en 7000 år gammel civilisation ihjel. Vi ønsker at sørge for, at Egypten igen får en sjæl.

- Jeg græder over, hvad der er sket for vores folk. Vores civilisation er død. Mit hjerte er knust. Jeg vil sørge for, at mit folk, mine brødre og mine søstre, alle 80 millioner får et godt liv, siger Mohamed Said.

Han tog ferie fra sit job som sælger i et computerfirma 10. januar sidste år. Samtidig blev han skilt fra sin forlovede, som mener han er sindssyg, fordi han har valgt at bo i en rundkørsel i Kairo.

Selvom Mubarak er væk, er mange egyptere rasende over det militærstyre, som erstattede ham. Militærrådets leder, feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, er en ny Mubarak, mener de.

- Det er to sider af samme mønt. Tantawi har valgt folk, der kan hjælpe Mubarak. Det er en stor bande. De er alle ens, siger Mohamed Saids ven, Mohamed Ismail, som er vågnet.

- Revolutionen er ikke begyndt endnu. Vi anede intet om revolutioner. Det er vores første gang, siger han og lader forstå, de er klar til væbnet kamp, hvis myndighederne starter.

Det samme mønster

Direktøren for det dansk-egyptiske dialoginstitut, Jakob Erle, vurderer, at opstandens fortsatte kraft afhænger af, om militærstyret kan bryde forbindelsen mellem Tahrir-pladsens hardcore revolutionære og den brede befolkning:

- Hver gang der har været moderation fra styrets side, og man har givet lidt, så er oppositionen svækket. Men det er hver gang blevet efterfulgt af, at man har slået hårdt ned, og så er oppositionen styrket. Det mønster fortsætter.

Trods nedbrændte partikontorer og afspærringer er det svært at se konkrete forandringer. Men en ting er anderledes.

Folk diskuterer politik som aldrig før. Under Mubarak var den disciplin begrænset til en minoritet af idealister og intellektuelle, og styret slog hårdt ned på det.

Tahrir-pladsen huser i disse dage fra morgen til aften mange grupperinger på hver 10-20 mennesker, som diskuterer alt fra forfatning og fremtid til kvinderettigheder og korruption. Diskussionsparterne kommer fra alle sociale lag.

Turistguiden Dalia Hassan er optimist, selvom hendes branche er meget hårdt ramt af urolighederne. Hun kommer onsdag med sine børn, hvis det er forsvarligt.

- Når vi taler, så svarer det nye regime. Det er en stor forandring. Før kunne vi råbe, skrige og slå hinanden ihjel uden at nogen hørte eller svarede, siger den 37-årige turistguide.

/ritzau/

Print artikel

Visninger: 2