IRAK: En selvmordsbombemand har dræbt 31 personer og såret mindst 60 i Iraks hovedstad, Bagdad, fredag.
Aktionen fandt sted i bydelen Zaafaraniya i den sydvestlige del af hovedstaden, der domineres af shiamuslimer. En mand i en taxa fyldt med sprængstoffer kørte hen til et begravelsesoptog for en kendt ejendomsmægler, der sammen med sin kone og søn blev dræbt torsdag.
En talsmand for det irakiske indenrigsministerium anklager militante sunnimuslimer for at stå bag attentatet, der er det seneste i en række voldsaktioner, som shia- og sunnimuslimer har rettet mod hinanden.,
Dødelige voldsaktioner er steget de seneste måneder efter et par år med fald. /ritzau/Reuters
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
2