Olien er blevet en forbandelse

  • 01. februar 2012 04:00
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Lagos: Olie og gas kunne have været grundlaget for udviklingen af en velfærdsstat i Afrikas mest befolkningsrige land, men i stedet er det blevet en forbandelse, som har medført død og altødelæggende miljøforurening.

Igennem fem årtier har Nigeria været Afrikas største olieproducent, og for øjeblikket producerer landet dagligt 2,4 millioner tønder olie, der eksporteres til USA, Europa og Asien.

Alligevel lever hovedparten af befolkningen for under 10 kroner om dagen, og olieproduktionen har haft kæmpemæssige omkostninger i Niger Deltaet, der strækker sig fra Benin-floden i det sydlige Nigeria til Imo-floden i øst - et område på cirka 25.900 kvadratkilometer.

- Da man fandt olie i Nigeria i 1958 delte alle en drøm om et bedre liv. I dag har det udviklet sig til et mareridt, siger den nigerianske miljøforkæmper og digter Nnimmo Bassey, som modtog den svenske pris Right Livelihood Award, også kaldet "Den alternative Nobelpris", i 2010.

I et interview med New African siger Bassey, at ødelæggelserne i Niger Deltaet er helt uoverskuelige, og at de kendte problemer i Ogoniland kun er toppen af isbjerget.

- Olien har været ødelæggende for hele Nigerias økonomi, siger Bassey, som mener, at Nigerias skiftende regeringer igennem årtier kun har ageret som "skopudserdrenge" for de multinationale olieselskaber.

Niger Deltaet har nogle af verdens største mangroveskove, hvor der lever flere end 150 forskellige fiskearter, søkøer og flodheste. De mange lokale stammer i deltaet har ikke set noget til den bedre levestandard, de blev lovet, da olien blev opdaget i i 1950'erne.

Utallige konflikter

Stammerne ligger i konflikt med regeringen og multinationale olieselskaber på grund af udnyttelsen af området, og kampen om olie har givet næring til utallige etniske konflikter, hvilket i 1990'erne førte til dannelsen af militser og en militarisering af Niger Deltaet.

Disse konflikter er blevet dæmpet, men ødelæggelserne af miljøet fortsætter. Olieindustrien holdt op med at være aktiv i Ogoniland i 1993, men i perioden fra 1976 til 1996 forekom der i deltaet mere end 4600 olielækager, der tilsammen førte til udslip på mere end tre millioner tønder råolie.

- Der er stadig lækager dagligt, siger Bassey.

Olietyverier foretaget af lokale er ifølge selskaberne en hovedårsag til forureningen, og spildt olie ligger spredt på kysterne og i vandet i sumpområderne i deltaet, hvor de lokale indbyggeres helbred også ødelægges af store, evigt brændende gasflammer, som ødelægger lunger og luftveje.

- Mennesker, der levede af fiskeri og landbrug, har mistet deres indtægtsgrundlag i regionen på grund af forureningen, konstaterede Amnesty International i en nylig rapport.

En rapport fra FN's Miljøprogram, UNEP, siger, at olieforureningen i Niger Deltaet vil kræve "verdens mest omfattende og længstvarende olie-oprensning," som kan vare op til 30 år, og som vil koste milliarder af euro.

Nigerianske miljøorganisationer opfordrer præsident Goodluck Jonathan til at erklære hele regionen for katastrofeområde og begynde en omfattende oprensning.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 3

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
  • Tidligere bogholder sigtet for bedrageri Tidligere bogholder erkender bedrageri for næsten fem millioner kroner

    25.05.12 0:59
  • Dyrere at tage bussen Et stort flertal i Nordjyllands Trafikselskabs bestyrelse er med på at lade billetpriserne stige gen...

    25.05.12 0:38
  • Tyve hærger turister Indbrudstyvene har et særdeles godt øje til turister i sommerhuse ved Vesterhavet i øjeblikket.

    25.05.12 0:27
  • Sandfodring begyndt Nu er den årlige sandfodring af stranden ved Lønstrup begyndt.

    25.05.12 0:52
  • Køb en brandbil Thisted Brandvæsen sælger ud af gamle køretøjer.

    25.05.12 0:19
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
26-05-2012
Læs mere