Forhandlingerne om Grækenlands fremtid trækker ud. Alle ser på, om konsekvensen af konkurs er for stor.

Grækerne sidder i 11. time og forsøger at finde en løsning på, hvordan landet kan undgå en statsbankerot. Fristen for en plan om reformer og nedskæringer er mandag ved middagstid.

Men at grækerne har været i store problemer og forhandlingerne trækker i langdrag betyder ikke umiddelbart noget for dansk økonomi. Det siger seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø i Handelsbanken:

- At forhandlingerne trækker ud betyder ikke noget. Men alt den stund at det vil give uro på finansmarkederne, ja, så vil vi også mærke det herhjemme, siger han.

Det er lederne af de politiske partier i Grækenlands samlingsregering, der forhandler på højtryk på en omfattende redningsplan på, hvad der svarer til 983 milliarder kroner fra udlandet.

Eurogruppens chef, Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, har øget presset på regeringen i Athen. Gennemføres nødvendige nedskæringer og reformer ikke, så kan grækerne ikke forvente håndsrækninger fra de andre eurolande.

Det siger Juncker til det tyske nyhedsmagasin Spiegel og udelukker dermed ikke længere en græsk statsbankerot.

- Det viser sig mere og mere appellerende for alle parter at lade Grækenland gå konkurs. Også i Grækenland finder nogen det en mere fordelagtig læsning, siger seniorøkonomen og fortsætter:

- For os herhjemme kan det vise sig at være en lettelse på længere sigt. Men her og nu vil det påvirke de finansielle markederne. De ubekendte er, om der vil falde mange skeletter ud af skabene, og hvem der er eksponeret med mod en græsk bankerot.

Andre lande er gået konkurs og har klaret sig. Men i Grækenlands tilfælde regner alle de andre lande i EU og eurozonen på, hvad det kommer til at koste dem, hvis grækerne drejer nøglen om.

- Politikerne sidder og regner på, hvad der bedst kan betale sig. Men jo længere det her trækker ud, desto hårdere bliver det for grækerne, siger Handelsbankens seniorøkonom.

/ritzau/

Print artikel

Visninger: 4