Det fyger med forslag om at øge arbejdsudbuddet. SF mener dog, de offentligt ansattes frokostpause bør gå fri.
SF freder nu de offentligt ansattes betalte frokostpause.
Fredningen kommer efter, at der seneste dage er blevet nævnt en lang række forslag, herunder frokostpausen, som kan komme i spil under de kommende trepartsforhandlinger. Forhandlinger som skal skaffe et øget arbejdsudbud til S-R-SF-regeringen.
Selv om SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, understreger, at regeringspartiet endnu mangler at gøre sin endelige stilling op til flere at disse forslag, så trækker han grænsen ved netop frokostpausen:
- Jeg kan ikke forestille mig, at det kan blive til virkelighed at afskaffe den betalte frokostpause til de offentligt ansatte. Det vil jo også være en ensidig handling overfor de offentligt ansatte. Men regeringen består af tre partier, som skal forhandle for at nå en fælles holdning.
Rør ikke ved 1. maj
Ud over frokostpausen nævnes blandt andet store bededag, ligesom de borgerlige partier i årevis har haft 1. maj på ønskesedlen over dage, som lønmodtagerne ikke bør holde fri på. Heller ikke 1. maj kan Eigil Andersen dog "forestille" sig bliver fjernet.
Ifølge Eigil Andersen behøver et øget arbejdsudbud dog ikke nødvendigvis betyde forringelser for lønmodtagerne.
SF's arbejdsmarkedsordfører peger på, at det samme mål kan nås ved for eksempel at forbedre arbejdsmiljøet - og nedbringe sygefraværet - ligesom deltidsansatte kan få tilbudt at komme på fuldtid.
- Det her med store bededag må vi kigge på. Men hvis vi ender med at afskaffe den eller andre fridage, så må det være sådan, at det først træder i kraft på det tidspunkt, hvor der må mangle arbejdskraft. Altså når den nuværende arbejdsløshed er faldet drastisk, siger Eigil Andersen.
Giver mange penge at fjerne pausen
B.T. citerer kilder i regeringen for, at hvis man virkelig vil skaffe penge til de forbedringer af efteruddannelsen, som der lægges op til under de kommende forhandlinger mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, så er der ikke mange andre mulige ændringer end frokostpausen, der kan give lige så mange penge.
/ritzau/
-
Print artikel
06. feb 2012 kl. 10:42
A Pedersen
Læs/besvar
Som det fuldstændig korrekt nævnes er der ikke mangel på arbejdskraft men mangel på arbejde og det ser ikke ud til at ændre sig nævneværdigt i løbet af de næste pr. år så enhver ordning der er med til at regulere udbudet af arb. kraft bør være fleksibel både hvilke hellig og fridage der afholdes men også længden af dagpenge perioden - denne fleksibilitet bør afhænge af en stribe økonomiske nøgletal og ikke politiske beslutninger fra gang til gang da disse er for langsomme til at have den til sigtede effekt. Ligeledes skal folks ret til uddannelse under arb.løshed opgraderes 6 ugers selvvalgt uddannelse hjælper ikke en dyt, man bliver ikke uddannet noget som helst på halvanden måned man forbliver ufaglært og virksomhederne efterspørger i mindre og mindre grad ufaglærte
Læs/besvar
06. feb 2012 kl. 17:43
Marina
Læs/besvar
Uha. SF går ind i sagen og laver en klar udmelding. Da SF har et sjældent set talent for udelukkende at køre tabersager kan man hermed som offentligt ansat med 99% sandsynlighed forberede sig på længere dage i trædemøllen.
Læs/besvar
07. feb 2012 kl. 09:44
Coolie
Læs/besvar
Det er da vel heller ikke andet end rimeligt at offentligt ansatte selv betaler deres pauser, det har sgu gjort hele mit arbejdsliv.Er rystet i min grundvold, at de offentligt ansatte har endnu en gode.... Den skal væk nu....
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
14