Danske Banks ordførende direktør går på pension med en klækkelig lønstigning i baglommen.
Danske Banks direktør Peter Straarup kan se frem til at blive arbejdsløs, når han går ud af Danske Banks hovedkontor på Holmens Kanal i København i næste uge.
- Jeg har ingen store planer om en anden karriere. Jeg regner med, at jeg får en mindre tæt kalender, siger Peter Straarup.
Men han kommer ikke til at stå med hatten i hånden for at få det til at løbe rundt på hjemmefronten.
Mens Danske Bank måtte skære over to milliarder at sit overskud før skat sidste år, der endte på 4,2 milliarder kroner - ja, så skæpper det alligevel lidt i kassen hos den afgående direktør.
Godt 12 mio. kr.
Af regnskabet fremgår det, at Peter Straarups løn steg med samlet 3,2 millioner fra 2010 til 2011.
Så Straarup mærker ikke, at inflationen tærer på lønnen, som mange i Danmark gør. De ansatte i finanssektoren må eksempelvis de kommende to år se frem til en lønfremgang på blot en procent årligt.
I 2010 fik Peter Straarup et kontraktligt vederlag på 7,1 millioner kroner og en pension på 2,1 millioner. Det beløb steg sidste år til 12,4 millioner - de 10,1 millioner i såkaldt kontraktligt vederlag og de 2,3 millioner i pension.
Ny boss
Og da Straarup endnu ikke lagt nogen planer for, hvad han skal bruge tiden på, når han går på pension, kan han da bruge tiden på at nyde sin løn i stedet.
Peter Straarups bliver afløst af A.P. Møller-Mærsk-bossen Eivind Kolding, der bliver førstemand i Danske Bank 15. februar.
/ritzau/
-
Print artikel
09. feb 2012 kl. 16:38
Carsten Münzberger
Læs/besvar
Det er da godt at der er nogen der vil vise resten af pøblen, hvad løn tilbageholdenhed i samfundets interesse vil sige. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan disse mennesker gang på gang kan få sig til, at bede andre om at holde lidt igen, mens de selv skovler penge i lommen. Ikke sært at folk ikke længere har tillid til bankerne, når de skovler penge ned i direktørernes lommer, mens de fortæller de små erhvervsdrivende, at det slet ikke kan komme på tale med et lille startlån eller en kassekredit. Mon ikke der skal nogle alternativer til disse pampervælder, så folket får lidt valuta tilbage for den tillid de har til deres bank. Det var da i sidste ende bedre for alle parter, at pengene kom ud at arbejde, og hjalp til at skabe jobs rundt omkring i landet, i stedet for at pryde lønkontoen hos disse stor moguler. Man kan vel ikke forvente sig, at de skulle have den ringeste form for anger, over de mange år med tag selv bord. Der burde skabes regeler for, hvor stort et gratiale disse mennesker kunne skrabe i lommerne år efter år. Jeg gad egentlig godt vide, hvor stort et provenu Skat får af disse mange milioner, men det bliver sikkert til småpenge når alle fradrag er indregnet. Føj siger jeg bare.
Læs/besvar
09. feb 2012 kl. 21:16
Sund
Læs/besvar
Ja det er store tal. Tag f.eks. direktøren for Vestas. Hvis jeg skal tjene det samme som han gør på et år, ja så skal jeg arbejde i 40 år.
Læs/besvar
10. feb 2012 kl. 09:12
k
Læs/besvar
Selvfølgelig skal man aflønnes efter udført arbejde og ansvarsområde, MEN, når diverse banker, og herunder Danske Bank skal reddes af diverse statslige bankpakker grundet en meget naiv holdning til sober bankdrift, så må man som ansvarlig bestyrelse/direktion moderere "præmieringen" af udført arbejde, eller mangel på samme.
Det er endog meget svært for den almindelige lønarbejder at være vidne til disse opskruede aftrædelsesordninger. Man bliver endvidere pålagt af de skiftende regeringer at sætte tæring efter næring. Men disse ovennævnte "præmieringer" bevidner kun, at man ønsker at fastholde et "over" og "underdanmark".
Danske Bank´s/ Straarup´s volumensyge vedr. den "irske" forbindelse kan vel ikke være en præmiering værd, dette eventyr kan med stor sandsynlighed bringe bankens selvstændighed til fald. Tillykke Straarup, men desværre, du er ikke pengene værd.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
23