En gruppe kapitalfonde sælger ud af TDC-aktier for over fem milliarder kroner. Det oplyser Morgan Stanley.
Fem kapitalfonde, der ejer mere end halvdelen af TDC's aktier, har besluttet at sælge aktier i den danske telekoncern til en værdi af omkring 5,5 milliarder kroner.
Det oplyser banken Morgan Stanley, der skal stå for salget.
Kapitalfondene vil i alt sælge 128 millioner aktier. Det svarer til 14,9 procent af selskabets samlede aktiebeholdning.
Fondene, der går under navnet NTC, sidder på 59,1 procent af aktierne i TDC, men med salget vil de komme ned på under halvdelen af aktierne.
Deres nuværende beholdning af aktierne svarer til en markedsværdi på 21,8 milliarder kroner ud af de i alt knap 37 milliarder kroner, som C20-selskabet er værd.
Nordic Telephone Company ApS, NTC, blev dannet i 2005 af fem kapitalfonde med det erklærede formål at købe TDC. Fondene har tidligere ejet 87,9 procent af aktierne i selskabet.
TDC er Danmarks største teleselskab. Selvom selskabet først og fremmest fokuserer på det danske marked, er TDC også repræsenteret i Norge, Sverige og Finland.
I 2000 fik selskabet sit navn efter tidligere at have heddet Tele Danmark.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
7