Uheldig serber misser finale

  • 28. januar 2012 13:05
  • Af:

Serbien må undvære Zarko Sesum i EM-finale mod Danmark, efter at han blev ramt af flaske i øjet i semifinale.

Den serbiske håndboldspiller Zarko Sesum blev ramt af en flaske i øjet i EM-semifinalen, og han spiller ikke søndagens finale mod Danmark. Det skriver hans tyske klub, Rhein-Neckar Löwen, på klubbens hjemmeside.

- Serberen kan ikke spille finalen mod Danmark, lyder det kort fra Rhein-Neckar Löwen-direktør Thorsten Storm.

Sesum siger selv om episoden, der fandt sted i semifinalen mod ærkerivalen fra Kroatien:

- Jeg ser ikke alt for godt efter at være blevet ramt af et kast fra tribunen.

Tidligere har der været meget tvivl om, hvad Sesum blev ramt af. En dartpil lød de første meldinger på, og en mønt har også været på tale.

Det er angiveligt en serbisk tilskuer, der er gerningsmanden. Ifølge en række medier var den kroatiske stjernespiller Ivano Balic eller kroaternes træner, Slavko Goluza, målet for flasken, som altså ramte Sesum i stedet for.

Nu skal Sesum tilbage til Tyskland i en fart, meddeler Rhein-Neckar Löwen.

- Vi vil hurtigst muligt organisere et fly for Zarko, så han kan komme til Tyskland. Her vil han blive tilset af en specialist, siger Thorsten Storm.

Kampen, som serberne vandt 26-22, var en højrisikokamp, og mange tusinde politifolk var til stede under fredagens semifinale. Alligevel fik opgøret store konsekvenser for Sesum, der går glip af finalen i sit hjemland.

Søndagens finale begynder klokken 17.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nyt

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
26-05-2012
Læs mere