Tema
- DHF frygter ikke for dansk sikkerhed, 28-01-2012, 17:20
- Danske EM-spillere er trygge ved sikkerhed, 28-01-2012, 13:52
- Wilbek er ikke nervøs for sikkerheden, 28-01-2012, 13:09
- Politiet undersøger EM-skandalen i Serbien, 28-01-2012, 13:06
- Uheldig serber misser finale, 28-01-2012, 12:03
- Ivano Balic om kasteskyts: Det var en mønt, 28-01-2012, 11:13
- Spillere: Tilskuerangreb er en katastrofe, 28-01-2012, 10:40
Vis/skjul flere...
Der var rekordmange tv-seere, da de danske håndboldherrer søndag vandt EM-guld i Serbien.
Trods en elendig start på turneringen vandt de danske håndboldherrer søndag EM-guld, og det trak et rekordstort antal seere til skærmen.
2,6 millioner danskere fulgte med i slutminutterne, da Niklas Landin, Mikkel Hansen og de andre EM-helte sikrede triumfen med en sejr på 21-19 over værtsnationen Serbien.
I gennemsnit blev finalen fulgt af 2.271.000 seere, hvilket er 200.000 flere end sidst, håndboldherrerne vandt EM-guld i 2008.
Seertallet ved EM-finalen søndag er det højeste på TV2 til en sportsbegivenhed, siden Danmark og Tjekkiet spillede kvartfinale ved fodbold-EM i 2004.
Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.
Danskernes semifinale mod Spanien i fredags blev overværet af 1.733.000 seere på TV2.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
7