Tema
- Aalborg Håndbold igen på indkøb i Sverige, 03-05-2012, 12:37
- Aalborg rasede over dommere, 03-05-2012, 06:50
- Aalborg tabte i vanvittigt drama, 02-05-2012, 20:34
- Drama venter i Silkeborg, 02-05-2012, 12:56
- Aalborg Håndbold leder videre, 02-05-2012, 08:48
- Aalborgs bredde knækkede Ribe/Esbjerg, 28-04-2012, 07:25
- Aalborg sikkert videre i pokalen, 27-04-2012, 20:27
Vis/skjul flere...
Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen smilede med det ene øje og græd med det andet efter nederlaget i Final 4-finalen.
Nederlaget stod selvsagt ikke på den ønskeseddel, han havde skrevet for weekenden.
Men ud for stort set alt andet blev der sat kryds, efter klubben for første gang havde stået som arrangør for en stor håndboldevent.
- Det har været en superweekend. Der er blevet knoklet hårdt i vores organisation for at få det her på plads, og jeg er stolt over, at det er lykkedes så godt. Der er sikkert småting, som vi kunne have gjort bedre, men generelt er jeg meget tilfreds, lød det fra Jan Larsen.
Det var blot anden gang, at der blev afholdt Final 4 i Danmark.
Økonomisk gevinst
Efter en skuffende start i Aarhus sidste år, formåede Aalborg i denne omgang at trække folk til kampene, og omkring 8000 tilskuere var i løbet af de to dage på plads i Gigantium. Derfor tør Jan Larsen godt forvente et pænt plus på bundlinjen, når det endelige regnskab for Final 4 bliver gjort op.
- Det er da ingen hemmelighed, at det var godt for os at komme i finalen, så der er ingen tvivl om, at der er en økonomisk gevinst for os ved det her. Men vi har altså også lagt mange ressourcer ind i det, sagde Jan Larsen. Han ønskede søndag aften endnu ikke at sætte noget konkret tal på Aalborgs overskud ved at være en del af Final 4, men vurderede at det nok lå tættere på en halv million kroner end på en million.
- Og vi glæder os også over, at vi virkelig har fået Aalborg Håndbold på landkortet. Vi er jo stadig en ny klub, konstaterede Jan Larsen.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
24