Mikkel Hansen er ombejlet

Mikkel Hansen skal møde sin gamle klub FC Barcelona i Champions League.
Foto: Torben Hansen
Mikkel Hansen skal møde sin gamle klub FC Barcelona i Champions League. Foto: Torben Hansen
  • 12. februar 2012 14:17
  • Af:

Managere i håndboldklubberne THW Kiel og Ademar Leon skamroser den danske landsholdsspiller Mikkel Hansen.

Der bliver ikke sparet på de rosende gloser, når udenlandske storklubber skal kommentere på 24-årige Mikkel Hansens evner på en håndboldbane.

- Han er den bedste håndboldspiller i verden på sin position. Vi har ikke nogen, der kan måle sig med ham, siger manager for spanske Ademar Leon, Jose C. Ludena.

Og heller ikke tyskerne fra THW Kiel holder sig tilbage fra at kaste roser efter den danske venstreback.

- Han er en fantastisk spiller, og personligt er han min yndlingsspiller på AGK-holdet. I øjeblikket er han én af de tre bedste håndboldspillere i verden, og i de kommende år vil han være verdens bedste håndboldspiller, lyder det fra THW Kiels manager, Sabine Holdorf-Schust.

De udenlandske storklubber har stået over for Mikkel Hansen og AG København i denne sæsons Champions League, og det er især alsidigheden ved danskeren, som de godt kan lide.

- Han er god i både angreb og forsvar og kan spille fuld tid. Han er den bedste i alle aspekter, siger Jose C. Ludena.

En stor fremtid

Tyske Sabine Holdorf-Schust er yderligere begejstret for hele personen Mikkel Hansen.

- Jeg kan lide hans måde at spille på, og jeg kan lide den type spiller, han er. Jeg synes også, han er en god spiller for public relations, for sponsorer, for tilskuere og for unge mennesker, siger hun.

Jose C. Ludena, som kender Mikkel Hansen fra danskerens tid i FC Barcelona, mener, at AGK-stjernen kunne forstærke alle hold i verden.

- Han har altid været en god spiller. Ved EM viste han i kampen mod Spanien og i finalen, at han er vigtig for Danmark. Han er rigtig, rigtig god. Han kan spille på alle hold, og ville være en meget vigtig spiller for alle hold. Han har en stor fremtid foran sig, siger han.

Søndag møder Mikkel Hansen og resten af AG København-mandskabet Partizan Beograd i Brøndby Hallen. Kampen starter 16.50.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 38

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
26-05-2012
Læs mere