En færdig mand?

Andre Villas-Boas er færdig i Chelsea.
Foto: Scanpix.
Andre Villas-Boas er færdig i Chelsea. Foto: Scanpix.
  • 22. februar 2012 07:13
  • Af: RBO

Chelseas manager Andre Villas-Boas kan blive fyret allerede i dag efter forsmædelsen i Napoli.

Spekulationerne om en eventuel fyring af Chelseas manager Andre Villas-Boas voksede efter tirsdagens 1-3-nederlag til Napoli i Champions League.

Men portugiseren tager nederlaget i den første af to 1/8-finaler med ophøjet ro og fastslår, at han fortsat har spillernes tillid.

- Det er et normalt pres, og det er en del af jobbet som træner. Jeg må blive ved med at tro på det og holde fast i konceptet, insisterer Villas-Boas over for TV3+.

Det var dog svært at få øje på konceptet hos Chelsea, da Napoli flere gange drev gæk med et dovent engelsk forsvar, som ikke gad eller kunne følge med italienerne.

- Vi begyndte meget godt og var godt organiseret. Vi scorede også det første mål, og det var vigtigt for holdet.

- Men så lavede vi en del fejl, og Napoli greb deres chancer. Vi havde også vores chancer, men var ikke effektive nok. Det var Napoli til gengæld, forklarer Villas-Boas.

Chelsea kan fortsat gå videre til kvartfinalerne, men det kræver en 2-0-sejr i returopgøret i London om tre uger.

- Vi har et resultat, vi skal vende, og det er ikke umuligt på Stamford Bridge.

- Vi skal blive mere effektive. Vi skabte mange chancer, men vi skal også score på vores chancer. Vi havde også chancen for at komme foran 2-0, men missede muligheden.

- Det var en meget åben kamp, hvad angår chancer, siger Villas-Boas.

Statistikken ifølge Uefa sagde 15-15 i chancer, men Chelseas målmand Petr Cech erkender, at holdet savner selvtillid.

- Vi bliver ved med at lave for mange fejl, og vi gav også Napoli for mange chancer, og så blev vi straffet.

- Det største problem er spillet på banen. Vi mangler en kamp, hvor det lykkes for os, og vi er nødt til at blive ved med at arbejde hårdt, forklarer Chelsea-keeperen.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 12

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
25-05-2012
Læs mere