Øvelse gør som bekendt mester, men ikke hvis du ikke i forvejen har talent for det. Så giver det bare nederlag.

Sådan er det ifølge positiv psykologi - en ny retning inden for psykologien, der gennem de seneste ti år har vundet stor udbredelse USA og nu også er nået til Danmark - er det derfor spild af penge, når danske virksomheder bruger tusindvis af kroner på at efteruddanne deres medarbejdere i deres svage færdigheder.

- Det nytter ikke, at din virksomhed sender dig på kursus i de ting, som du er dårligst til. I stedet skal medarbejderne fokusere på deres styrker, for det er nøglen til et lykkeligere liv og højere produktivitet i det lange løb, siger Lars Ginnerup, der er coach og psykolog med speciale i positiv psykologi.

En psykologisk retning, der blev grundlagt af den amerikanske depressionsforsker Martin Seligman i slutningen af 90'erne. Seligman gjorde op med psykologers normale praksis med at behandle folks psykiske problemer i håbet om at bringe patienterne tilbage på et middel-niveau af tilfredshed. I stedet for ville han finde ud af, hvorfor nogle mennesker er lykkelige, så man kunne man forebygge depressioner i overhovedet at udvikle sig.

Stribevis af videnskabelige undersøgelser har siden dokumenteret, at mennesker, der dyrker det, de er bedst til, også er gladere, lever længere, og - nok så vigtigt, når vi taler om virksomheder - er mere produktive og energiske, end dem, der ikke udnytter deres styrker. Så selvom positiv psykologi altså ikke blev udviklet til brug i erhvervslivet, er det nu dér, det for alvor begynder at vinde frem.

- Internationale virksomheder som Gallup, Toyota og flere andre bannerførende virksomheder er meget begejstrede for den positive psykologi. Det går nemlig hånd i hånd med øget produktivitet, og det er efterhånden meget veldokumenteret, siger Lars Ginnerup og understreger, at der i dag bliver undervist i positiv psykologi på over 200 universiteter i USA.

Faktisk er faget på tredje år det mest søgte på Harvard University.

- Det er en rent lykketræf for Danske Bank, at de har valgt lige "Gør det du er bedst til" som slogan - men det er nu heller ikke uheldigt for udbredelsen positiv psykologi herhjemme, griner Lars Ginnerup, som tror på, at positiv psykologi står over for sit store gennembrud i Danmark.

- Det er kun et spørgsmål om tid. Jeg ved, at Danfoss har doneret et stort million beløb til forskning i området under ledelse af Hans Henrik Knoop (kendt fra Plan B i TV2. Red.), selv har jeg i al beskedenhed ofte været i medierne med kunder som TDC, Hvidovre Hospital og senest CP Kelco. Og Dansk Psykologforening har oprettet et særligt selskab, der beskæftiger sig med positiv psykologi - så det skal nok komme, vurderer han.

Muligheder og begrænsninger

Men hvorfor er positiv psykologi så anderledes? Hvad er det, den kan, som virksomhederne og de ansatte kan bruge?

- Alle mennesker har muligheder og begrænsninger. I positiv psykologi arbejder vi med at identificere disse. Vi kalder det signaturkarakterstyrker. Folk der er stærke i én ting, falder ofte helt igennem på andre områder, og traditionelt har man både i psykologien og i erhvervslivet fokuseret på at kompensere for folks svagheder. Men det er som bekendt vanskeligt at lære gamle hunde nye tricks, siger Lars Ginnerup og bruger sig selv som eksempel.

- Nogle interesserer sig mere for at skabe orden end gå ud i kaos. Hvis du som jeg grundlæggende er en superkreativ person, så er du ofte en ignorant, når det kommer til det mere administrative og til at holde orden, og det bliver du grundlæggende ved med at være uanset, hvor mange kurser du kommer på. Men for hvert kursus, du har været på, føler du dig mere og mere utilstrækkelig, for nu burde du jo snart have fattet det. I positiv psykologi handler det om at erkende, hvad du er god og mindre god til, og så fokusere på sine stærke sider og gøre dem endnu bedre. Det mange virksomheder gør i dag er at se mennesker som slags en schweizerkniv: den har en masse værktøjer, som man kan bruge i en snæver vending - men er ikke rigtig god til noget. Hellere være en ordentlig kniv, end en middelmådig alting, forklarer han og understreger, at folks selvforståelse ofte snyder.

- Folk har ikke altid det styrker, som de tror de har. Jeg har været på flere arbejdspladser, som er åh så kreative, men når de ansatte bliver testet, er der meget få for alvor dristige personer. Her kan man bruge den positive psykologi til fremover at få ansat nogle andre med de rigtige signaturstyrker, og til at gøre dem, som allerede er der, opmærksomme på, at de skal øve sig i at blive lidt mere grænseoverskridende, siger Lars Ginnerup og nævner et andet eksempel med ledere, som ofte tænker på sine medarbejdere som enkeltpersoner, frem for teams.

- Måske skulle personen slet ikke være leder, men hvis der er andre ting at bygge på, kan man hjælpe personen med at styrke de ting, og dernæst få ham til at øve sig i at tænke i teams, siger han og erkender, at det ikke i praksis altid er muligt kun at fokusere på de stærke sider, hvis man vil blive i en bestemt stilling.

- I nogle tilfælde kommer man ud for at skulle fortælle folk, at de frem for at spille bak i virkeligheden burde være angriber. Det vil sige, at de helt burde skifte job. Men de fleste mennesker har en intuitiv fornemmelse for deres egne styrker og havner ikke så langt væk fra deres kerne. Oftere er det et spørgsmål om, at hver afdeling i en virksomhed har sin egen foldboldbane. I en regnskabsafdeling sidder der måske en person, som er meget udadvendt. Men i en regnskabsafdeling sidder man ofte og venter på, at andre folk i virksomheden skal rapportere tilbage, så personen får slet ikke udnyttet det, han er bedst til. En sådan person kunne bruges til at være opsøgende i forhold til at indhente materiale. Skabe sit eget netværk og få oplysninger hurtigere i hus. Det ville gøre ham gladere og virksomheden meget bedre rustet til at styre, forklarer Lars Ginnerup.

Fejlplaceret i livet

Lars Ginnerup nævner også, at man i mange virksomheder fører et kartotek over de projekter, folk tidligere har deltaget i, og hvilken uddannelse de har, og ud fra det sammensætter teams til nye opgaver.

- Men uddannelse og tidligere erfaringer siger ikke nødvendigvis om, hvad folk i virkeligheden er gode til og brænder for. Men skulle hellere se efter personlige styrker og derefter på faglige kvalifikationer. Er der brug for kreativitet og nysgerrighed, nytter det ikke meget, at vedkommende har en relevant uddannelse, hvis han ikke har nogle af de egenskaber. Det bliver bare et dyrt projekt uden gode resultater. Glade mennesker er altid billigere, siger Lars Ginnerup og citerer et af de få mennesker i Danmark, som faktisk har beskæftiget sig med positiv psykologi i over ti år, nemlig Hans Henrik Knoop, der er forskningsdirektør for Universe Research Lab, som stiller sin viden til rådighed for interessenter i uddannelsessystemet, erhvervslivet og den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe.

- Der er mange oversete kilder til, at folk bliver fejlplaceret og ender med ikke at gøre det, som de er bedst til. En karismatisk lærer vil for eksempel ofte motivere sine studerende til at vælge det samme fagområde, som læreren selv repræsenterer. Men det er ofte en dårlig idé. De studerende er kun sammen med læreren, mens de studerer, men skal tilbringe resten af livet sammen med faget. Så det afgørende er ikke, om de matcher læreren, men om de har tilstrækkelig interesse for det faglige indhold i sig selv, siger Hans Henrik Knoop og tilføjer:

- Det er selvfølgelig ironisk, at en god lærer på den måde kan være en kilde til at folk bliver fejlindplaceret i livet, siger han og understreger, at mange fejlindplaceringer tager deres begyndelse i uddannelsestiden.

- For eksempel er der i dag evidens for, at du for at lykkes som underviser både skal have gode faglige kompetencer, ledelseskompetencer og relationskompetencer. Men lærere på mange niveauer er helt primært blevet undervist i faglighed, mindre i ledelse og ofte meget lidt i, hvordan man udvikler og vedligeholder positive relationer. Derfor er der en del undervisere, som har unødigt svært ved at fungere i arbejdet, siger han og understreger, at det på stort set alle arbejdspladser er nødvendigt med en kombination af faglige og sociale kompetencer for at kunne fungere, og jo bedre man kender sine styrker, des større er chancerne for såvel produktivitet som arbejdsglæde.