Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at landbruget har gjort en indsats for miljøet, men samtidig er produktionen steget stærkt - landbugsarealet skal være mindre

Landbrugets måske mest kritiske vogter i miljøspørgsmål, Danmarks Naturfredningsforening, anerkender, at erhvervet har gjort en indsats for art begrænse miljøpåvirkningen fra husdyrproduktionen.

- Men selvom man sænker farten fra 150 til 120 km i timen, er det stadig for stærkt, hvis grænsen er 80 km i timen, konstaterer landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, cand. agro. Thyge Nygaard.

Og flere begrænsninger er på vej.

Regeringen lagde med sin Grøn Vækst-aftale sidste sommer op til at at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet med hhv. 19.000 og 210 tons frem mod 2015.

Landbruget i Limfjordens opland skal tegne sig for næsten halvdelen af nedskæringen, 9500 tons kvælstof.

Det var specificeret i vandplanerne, der kom til en første høring i foråret - og i Nordjylland forårsagede en hidtil uset massiv protest.

Gevinsten spist op

- Men planerne kommer, forudser Thyge Nygaard.

- Når vi trods landbrugets indsats alligevel ikke er tilfredse, hænger det blandt andet sammen med, at hele effektivitetsfremgangen er spist op af stærkt stigende produktion, pointerer han.

Den samlede produktion af svinekød er vokset med 62 pct. til 2 mio. tons fra 1990 til 2007, fremgår det af notatet fra Videncenter for Svineproduktion.

Ganske vist er antallet af køer i samme periode faldet med næsten 30 procent, men den enkelte kos ydelse er steget endnu mere - 33 pct. En sortbroget ko gav i 1990 7143 kg mælk om året, sidste år 9504 kg - i gennemsnit. Fra en enkelt ko i Himmerland kom der sidste år 21.646 kg mælk i tanken, viser opgørelser fra avlsforeningen Dansk Holstein.

- Og eftersom der er nær sammenhæng mellem koens ydelse og miljøbelastningen betyder det, at den samlede belastning fra malkekvæget er stort set uændret, påpeger Thyge Nygaard.

Tallene fra Videncenter for Svineproduktion viser dog at det samlede ammoniaktab (NH3) i form fra svineproduktionen er faldet med 37 pct. til knap 23.000 tons siden 1990.

Men nok så afgørende er det, at husdyrproduktionen kun er et hjørne af problemet.

- Vi bliver nødt til at kigge på størrelsen af det danske landbrugsareal. Kun en sjettedel af kvælstofudledningen til vandmiljøet er i dag relateret til husdyrbruget, resten stammer alene fra dyrkningen af jorden.

Man skal finde de arealer, der forurener mest og tage dem ud af produktion, siger han, og peger på lavbundsarealer, d.v.s. drænede enge, inddæmmede områder, tørlagte søer.

- Og dem er der en del i Nordjylland, bemærker han.

- Nordjylland bliver hårdt ramt, og man må finde en løsning, og ser en omlægning af landbrugsstøtten, modulation, som den oplagte måde at gøre det på.

- Men det er uomgængeligt, at der på landsplan skal 150.000 - 200.000 hektar ud af dyrkning. Vi har historisk taget for hårdt fat i udnyttelsen af landet, siger han.